Hvorfor proces?

Trivsel afhænger både af det, der opleves – og af den, der oplever

Tænker man smukke tanker i smukke rum? Bliver man kreativ, når inventaret er finurligt og anderledes? Ikke nødvendigvis. Nye designermøbler, fladskærme, kunst og kreative indretningsløsninger giver ikke trivsel i sig selv. Selv når farver, interiør, belysning og stoflighed passer smukt sammen, er det ikke nødvendigvis nok for, at vi kan føle os godt tilpas eller oplever at omgivelserne fungerer i praksis.

Velfungerende omgivelser kræver viden om, hvordan mennesker opfører sig, bevæger sig, kommunikerer, løser problemer og har brug for at udtrykke sig i de rum, der skal indrettes. Målet er jo, at det praktiske arbejde foregår nemt – gerne effektivt, og at mennesker trives i de fysiske rammer. Vi skal kunne lide at være der.
Indretningen skal give mening.

Medarbejdere på Randers Bibliotek eksperimenterer med hvordan afstande opleves

Den optimale løsning opnås kun, når et udvalg af medarbejdere på et arbejdssted – eller du selv derhjemme, er medspillere i den kreative proces sammen med designeren. En udviklingsproces, der munder ud i et fysisk resultat, er afgørende både for resultatet i sig selv – og for oplevelsen af medejerskab og meningsfuldhed for dem, der deltager i processen.
Når de fysiske rammer skal understøtte nye praktiske måder at arbejde og handle på, organisatoriske mål, innovation, læring, kreativitet, forbedre trivsel eller omgivelserne bare skal forskønnes, – så skal du selv være med.

En meningsfuld indretning handler om omgivelser, der understøtter ”noget, man vil”: en række funktioner, der skal opfyldes og en stemning, man ønsker. Når designeren er den, der skitserer, konkretiserer og byder ind med spørgsmål, forslag til løsninger og nye idéer, – giver det ét resultat, som kan vise sig at være præcist det rigtige.
Indretningen bliver dog ikke alene mere meningsfuld men også meget bedre, når designerens intuition, erfaring og viden undervejs optimeres af deltagere, der kan byde ind med hver deres særlige viden og kompetencer. En designer kan formgive, skabe æstetiske og funktionelle sammenhænge med helikopterbriller på, men kender ikke i dybden til dagligdagen og motiverne hos dem, der skal have indrettet.

Dine ønsker om funktion, stil og stemning i indretningen handler om:                                                           
HVAD SKAL DU KUNNE?
(funktion) - OG HVAD VIL DU OPLEVE? (æstetik)

Indretningsprocessen har i sig selv karakter af teambuilding, fordi konkretiseringen af hvordan noget kan se ud, konfronterer os med, hvordan vi helst vil leve, arbejde og opføre os. Den kreative proces kan derfor være en provokerende erkendelses- og bevidsthedsproces, hvor deltagerne ikke blot får indsigt i at tænke i rum og indretning på nye måder, – men også i kreativ tænkning i sig selv.
Indretningsprocessen er med til at give klarhed over, hvad vi vil, – og også i hvordan vi vil det. Processen giver derfor tit anledning til en forandring af, hvordan der ageres og hvordan noget skal organiseres – uanset om der skal indrettes et større arbejdssted, eller det handler om brugen af stuen derhjemme.

Involveres medarbejdergrupper i, hvordan indretningen skal fungere og se ud, kan det styrke sammenhold og identitetsfølelse i forhold til arbejdsstedet. Medarbejdere, der får medansvar for indretningen på et arbejdssted, oplever at omgivelserne er et udtryk for “deres historie”, nemlig processen med til- og fravalg, der ligger bag. Hvor mange der skal deltage i designprocessen, afgør hvordan resultatet kommer til at se ud, men er ikke afgørende for kvaliteten. Der kan deltage 1, 2 eller mange. Den optimale indretning kan sagtens bestå af en blanding af nyt og eksisterende inventar.

En meningsfuld indretning opnås ikke kun med ”de rigtige” møbler, farver og fladskærme, men er resultatet af investeret TID og energi!

Justering af omgivelserne gennem en kreativ proces, kan altså være med til at håndtere forandringer.
Kreative processer har gerne en uformel og legende form, også når der er strukturerede forløb indbygget, f.eks. workshops med modeller, billeder og cases. Spørgsmål, der skal afklare, hvordan handlinger skal foregå fremover eller hvilken atmosfære, der skal understøtte en bestemt situation, – kan give deltagerne i processen ny bevidsthed om de nuværende forhold.
Undervejs kan det vise sig, at de nuværende handlinger er ineffektive, fordi inventarets placering eller størrelser hæmmer en forbedring. Eller der kan være ”glemt” inventar, som ikke anvendes længere, men som står i vejen for at der kan ske nyt. Der kan være brugbare rum og arealer, som ingen vil opholde sig i, fordi de er uindbydende, dårligt belyste og nedslidte.
Det kan også handle om, at anskaffelsen af nyt udstyr slet ikke har forbedret arbejdets udførelse og ikke stopper diskussioner om manglende trivsel. Derfor kan de diskussioner, der opstår under konkretiseringen af nye muligheder, føre til omorganisering af selve arbejdet, af omgangstonen, af hvor ansvaret for rod og orden skal ligge, hvem der gør hvad og hvornår mm.

Det kan vise sig, at den fysiske forandring kun behøver at være ganske lille, – men at den mentale forandring har flyttet bjerge.

Indretningsprocessen kan være lille eller stor afhængig af opgavens omfang og kompleksitet fra et antal møder til workshops eller længere forløb.
Processens indhold kan handle om eksemplificering af indretningsmuligheder, udvikling af nye arbejdsfunktioner, diskussion om brugen af bestemte rum og zoner, møbleringsprincipper, valg af stil og stemning, farvesætning og belysning, placering af kunst og design mm.
Møder med leverandører eller en snedker, som skal producere inventar, samt afsluttende møder med at få placeret de allersidste ting som billeder, planter og kunst korrekt, kan også være en del af processen.
Alle slags stilretninger, designudtryk, farver og lign. kan anvendes som redskaber til at opnå et ønsket resultat.
Det er vigtigt at have et mål for processen: er målet alene et helt nyt fysisk resultat, – eller er målet også den inspiration, de erkendelser og den læring, som deltagerne kan opnå undervejs?

Sparring, inspiration, rådgivning, workshops, proces:
– når indretningen skal nytænkes og give mening
– når eksisterende inventar skal genanvendes
– når der skal nye idéer på bordet
- som middel til at håndtere forandring
– når forskellige medarbejderkulturer skal integreres

Resultater:
møbleringsplaner, skitser, modeller, idékatalog, koncepter, guidelines for indretning, forslag til farver, lys, udsmykning, mm.