Møblering

Inventar

Inventar kan beskrives som en samling af ejendele, der findes i et rum – som møbler, elektronik og genstande.
Vi bruger også ord som bohave, effekter, habengut, løsøre, møblement og udstyr.
Ofte skelnes mellem indbygget fast inventar, f.eks. til køkken, bad, garderobe, butiksinventar og lign. – og løst inventar, som er de flytbare møbler.

“For us to really grasp sustainability in the 21st century, we need to harness, mobilise and align ourselves from the local to the planetary”, cit.: Sir David Adaye Obe, Architect leading National Museum of African American history (worldgoal 11)

For det meste vælger vi møbler til en indretning ud fra, om de falder i hver vores private eller tidens smag, og om de fremstår så ens som muligt i farver og stil, så vi synes, at de passer sammen. Eller vi har særlige krav til en funktion som ergonomi – det er ikke nok for os at kunne sidde, vi vil også sidde godt, have støtte i ryggen, kunne ændre stilling mm. Eller vi har krav til miljø – at møblerne er fremstillet på en bæredygtig måde, og at materialerne kan genbruges.

Der findes ikke nogen bestemt facitliste for den optimale indretning og derfor heller ikke for, hvordan vi skal vælge møbler. Alligevel er der nogle retningslinjer, man kan anvende.

Møbler og inventar i en indretning opfylder dels funktioner, så vi kan sidde, ligge, skrive, læse, opbevare osv. – og dels har møblerne hver deres stil og designudtryk, så vi eksempelvis oplever dem som tunge, lette, massive, enkle, hyggelige, voldsomme, fine, elegante osv. Hvert møbel har altså sin egen visuelle identitet – det æstetiske udtryk, som udgøres af møblets form, volumen, materialer, sammensætning af enkeltdele, overflader, farver osv.

Læs også: Møblering
Læs også: Fleksibilitet
Læs også: Krop og Rum

Hvornår er et møbel smukt? For at vurdere om noget er smukt, kan man se på om linjerne i møblet fremstår spændte, stramme eller slappe. Om hvor tyngden og balancen i et møbel ligger: virker stellet på en stol for voldsomt til et alt for lille sæde? Er ryggen på en stol så stor, at det ser ud som om stolen kan vælte? Man kan også se på, hvordan de enkelte elementer i et møbel møder hinanden i samlingerne uden et hav af skruer, bolte og ekstra led og dele. Er der harmoni mellem de fysiske dele og deres mellemrum: ser det f.eks. ud som en stol ”skræver”?

Det er en god idé at gøre sig klart, både hvilke funktioner et møbel skal kunne varetage og hvilket visuelt udtryk det enkelte møbel skal fremstå med sammen med de øvrige møbler i indretningen. Et møbel står jo sjældent alene. Som eksempel bliver tyngden og det rustikke ved et kraftigt massivt spisebord forstærket, når de omgivende stole er lette og luftige. Ligesom det samme møbel kan se lille ud i en stor butik og virke stort i en lille stue.

 

Møblers størrelser er designet ud fra menneskets krop. Selvom vi gennem nogle generationer med større og større sundhed som race er blevet højere, har siddehøjden på stole, bænke og sofaer ikke ændret sig ret meget. Vi er blevet mere kræsne mht. gode arbejdsstillinger f.eks. i køkkenet, så bordhøjden der generelt er blevet højere. Men det er en individuel oplevelse, om man synes at arbejde bedre ved et lavere bord, når man skal ælte dej eller skrælle kartofler, så man behøver ikke at følge tidens trend.

Som udgangspunkt er der nogle højder og dybder, der tilgodeser ”de fleste”: Siddehøjde på spisebordsstole og stole til mødeborde og lign. er mellem 42 og 47 cm. Siddedybden er 40-43 cm. Siddebredden er 40-50 cm. Er stolen med armlæn fylder den ca. 55-60 cm i bredden. Da der er flere og flere overvægtige mennesker, designes der efterhånden også en del spisestuestole op til 70 cm i bredden, ligesom flysæder og hospitalssenge også kan fås i oversize. Flere firmaer specialiserer sig i at lave gode polstrede spisestuestole med god lændestøtte til handikappede og ældre.

Et typisk sofabord er ca. 40-45 cm i højden. Tidligere var sofabordes længde x bredde typisk 120 x 80 cm med plads til flere lagkager, 7 slags småkager og familien bænket omkring bordet dækket med det fine kaffestel. De senere år er mange sofaborde blevet meget smallere og måske længere – f.eks. 40 x 150 cm, som bedre passer til slikskåle, frugt, oliven og snacks foran tv, og som levner langt mere plads i stuen, når bordet ikke fylder så meget. Både IKEA og andre forhandlere sælger bunkevis af småborde, der er lette at flytte, så man kan møblere uden et sofabord symmetrisk foran sofaen. Alligevel synes det for de fleste at være udtryk hjemlighed, når møbleringen i dagligstuen er traditionel.
Engelske stuer var ofte møbleret uden sofaborde: man sad foran kaminen og et lunt tæppe under fødderne. I stedet stod ofte et konsolbord med lamper bag ved sofaen i højde som sofaens ryglæn. Her kunne man placere sin the-kop eller på små bakkeborde, der kunne flyttes frem og tilbage efter behov.

I bedre hjem med større stuer har man i flere hundrede år placeret møblerne i grupper midt på gulvet, så man kunne diskutere og chit-chatte i smågrupper og stille sig bag de siddende.  Hos de mindre bemidlede med små stuer, stod møblerne langs med væggene, så der var friplads i midten af rummet. Modernisme og funktionalisme har ført til andre møbleringer: less is beatifull hed det og derfor skulle der være færre møbler og mindre rum, der skulle udnyttes godt.

Højden på spiseborde er omkring 70-75 cm. Længder og bredder varierer. Møbelarkitekterne Børge Mogensen og Kaare Klint udviklede modulsystemer både for fast inventar, reoler og løse møbler for at standardisere møbleringen og produktionen af møblerne. Et Børge Mogensen spisestuebord er 80 cm i bredden – en bredde der også typisk anvendes i kantiner: lige præcist passende til at der kan stå to bakker overfor hinanden og alligevel levne plads til salt, peber og en kande vand midt på bordet. I dag findes spiseborde med meget større og meget mindre bredde. Køber man et meget bredt bord for at få plads til rigelig borddækning, skal man være opmærksom på, at man sidder langt fra hinanden, hvis der er mange til bords. De smalle borde giver større intimitet – det er lettere at sidde 2 eller flere grupper ved bordet uden at forstyrre hinanden.

En sofa har en siddehøjde på 40-45 cm. En årrække, hvor italiensk/japansk design er populært, er sofaerne meget lavere, helt ned til 35 cm. Da de som regel også er langt dybere end traditionelle sofaer, er de egnede til at flyde med benene oppe, slikposen og den bærbare på skødet: bordet er ikke længere nødvendigt. Traditionelt har sofaer i Danmark haft en siddedybde på 55-62 cm, de italienske er op til 80 cm. Her er det ikke muligt at sidde oprejst, man skal ligge ret tilbagelænet. Sofaens samlede dybde var tidligere i Danmark ca. 80-85 cm – mange sofaer har i dag en dybde på 90-100 cm. I sofaer regnes med en siddebredde på 55-60 cm pr person, hvis sædet er opdelt i enkelthynder. Det giver en samlet længde på 210-225 cm for en 3-personers sofa afhængig af størrelsen på armlænet. Sofaers længde kan i dag fås til nærmest uendeligt.

Kunsten er, hvordan man sammensætter møbler med forskellige udtryk til et samlet æstetisk hele. Det kan være en hjælp først at beslutte hvilken stemning og hvilket stiludtryk hver møbelgruppe i hovedtræk skal fremstå med. Som et MÅL for hvordan de møbler, der skal indgå i gruppen, skal se ud. Skal en møbelgruppe udtrykke romantik, hygge og varme – og samtidig spille op til en minimalistisk møbelgruppe i samme rum, kan en enkelt stor stol med bløde puder og mønstret betræk måske være nok til, at den samlede gruppe fremstår hyggelig. Eller den romantiske møbelgruppe kan have varmere og mørkere overflader og materialer, mens den minimalistiske gruppes møbler dels er spinklere og i kølige og lyse materialer.

Det er vigtigere at se på, hvordan hvert møbels eget designudtryk fremstår i den samlede indretning for at opnå en tilsigtet sanseoplevelse – herunder stemningen i hvert rum, – end at alle møbler er fra samme designfamilie. Det er variationen i møblernes stil og designudtryk, der giver indretningen personlighed og karakter. Det vanskelige er, hvor lidt og hvor meget variation, der skal til, før det samlede udtryk bliver rodet. Det er en god idé at eksperimentere med, hvornår forskelle i designudtryk er tilstrækkelige eller bliver overdrevet.

Måden hvorpå vi oplever hvert enkelt stykke inventar er en sanseoplevelse: fornemmelsen af, hvordan et møbel er at røre ved, for eksempel hvordan overfladerne mærkes og føles – om de kradser, er bløde, varme eller kølige. Forskellen i lyden af et vinglas på et sten- plast- eller træbord. Hvordan vi ser hver inventardel indgå i hele indretningen med mønstre, linjer og form. Om flere af samme slags møbel er placeret i rytmer og rækker, – eller står alene. Sanseoplevelsen afgør, om vi oplever møblernes design som smart, trendy eller stilrent.