Lys

Lys

Uden lys og skygge kunne vi ikke opfatte form. Vi kender det fra overskyede dage, hvor alt synes ens uden forside og bagside, og hvor alle farver virker grålige og afdæmpede. Var der enten totalt mørke eller totalt lys, kunne vi slet ikke orientere os i verden.
For at skabe stemning i en indretning gælder det om at veksle mellem lys og mørke, at skabe skyggefulde overgange og sætte spot på det, der virkelig skal ses.

På arbejdspladser er der lovkrav om grundbelysning med 2-, 3- eller 400 lux eller mere, afhængig af om der er tale om kontorer, gange eller produktion. Krav, der med selvfølge bliver opfyldt, så arbejdspladsens medarbejdere kan se, finde vej og arbejde forsvarligt, men som ikke nødvendigvis tilgodeser menneskers behov for stemning og trivsel.
Den mest anvendte belysning i kontorarealer er lysrør og downlights – flere steder vil disse blive erstattet med LED.
En grundbelysning sikrer ensartet og nok lys. En grundbelysning giver ikke en tilsigtet kontrast eller atmosfære.
Lys fra lamper, hvorfra refleksion i pc-skærme undgås og lys fra bordlamper, der skal give hver medarbejder indflydelse på individuelt at kunne regulere lyset på deres arbejdsbord, tilfører ikke i sig selv hyggestemning, intimitet, livlighed eller dramatik til indretningen.

I butikker er målet med belysningen først og fremmest at eksponere varer. Der skal sælges noget. Hidtil er der i de fleste butikker anvendt i bunkevis af spots med hallogen-lys. De har både har en rigtig god farvegengivelse og sætter fuldt blus på det, der skal sælges. Mindre vigtige arealer i butikken som ganglinjer kan være mere skyggefulde eller mindre belyste.
I mange supermarkeder er der brugt lysrør med forskellige evne til farvegengivelse – rør, der er gode til at gengive gul og grøn over Frugt-og-Grønt-afdelingen. Rør der er gode til at gengive rødt over kølediske med kød. Brunligt kød kan ikke sælges.

Da hallogen som lyskilde er en energi-sluger, bliver fremtidens modebutikker sandsynligvis oplyst med High power LED, der kan have stor og lille spredning, kan have en varm eller kold hvid farve og er energibesparende. Man skal dog være omhyggelig, der findes LED af svingende kvalitet: da lyskilderne er en sammensætning af små dioder, kan skygger fra genstande i visse tilfælde fremstå uskarpe, ligesom der kan dannes småskygger pga af afstanden mellem dioderne.

En typisk hallogenspot giver et retningsbestemt lys, der fremhæver formen på de genstande, der belyses, for eksempel en mannequindukke iklædt tøj fra den nyeste kollektion.
Hvor stor en vinkel lyset fra en spot kan have, afhænger både af hvordan huset på en spot er konstrueret og af selve lyskilden.

Kulturhistorisk Museum Randers

På teatre handler belysningen om netop at skabe stemning. Om at belyse de skuespillere, vi helst skal fokusere på i en bestemt monolog eller scene. Eller at tvinge os til at lytte til den stemme, der taler fra mørket.
Den helt enkle teaterbelysning består af grupper af spots isat forskellige farvefiltre eller filtre med huller, som kan illudere flimren, sne og lign. Mere avanceret er digitalt og motoriseret teaterbelysning. Uanset sætter det krav til lysmesteren, der har et stort ansvar for med lyset at skabe den rette stemning og eksponering omkring hver scene, så vi oveni skuespillernes præstationer bliver forført, betaget og revet med.

Herunder har min veninde Hanne fanget sin søn i den smukkeste lysstråle:

I privatboliger er vi frit stillet til at anvende næsten enhver form for belysning for at iscenesætte varierede stemninger, – så længe alle installationer er lovlige. Fremtiden synes at byde på krav om et maximum for energiforbrug eller forbruget vil blive så dyrt, at vi sparer på lyset, hvor vi kan.
I mange boliger bliver der dog ikke eksperimenteret særlig meget med lyssætning. Det handler om at få lys nok til at læse, se tv eller spise, – på hvordan lampens design skal se ud eller om at spare energi (penge).
Ønsket om lys, der fremmer hygge og hjemlighed, bliver ofte begrænset til valget af lyskilde til de lamper, vi har i forvejen. Mange tænker først og fremmest på lys som ”lampe”. Det er dog bedst først og fremmest at forestille sig, hvor man har brug for oplevelse af lysforskelle, på hvor der skal være meget og lidt lys og overgange – bagefter på lampe.


Hejmdal – kræftpatienternes hus Århus. Arkitekt Frank Gehry.

Der kan skelnes imellem en ensartet grundbelysning, funktionelt lys, æstetisk lys og en stemningsskabende belysning.
Indretning med retningsbestemt lys, der fremhæver former på noget, vekslen mellem koldt og varmt lys (kelvin) og en variation i indretningen mellem meget belyste og mere skyggefulde områder, vil bedre kunne understøtte ønsker om forskellige typer af stemning end en ensartet belysning.

Også lyskildernes evne til farvegengivelse er vigtig for stemningsoplevelsen – farver på vægge og møbler kan fremstå grå eller farveløse, hvis de belyses med en lyskilde, der ikke kan gengive farverne. (se mere om lyskilders evne til farvegengivelse under Farver i rum).
Retningsbestemt lys kan fremhæve bestemte oplevelser, som et kunstværk, en møbelgruppe, en reol eller den retning, man skal gå i.

Kulturhistorisk Museum Randers

Det gælder om at skabe variation og kontrast i indretningen, – som f.eks. at belysningen i hvert rum er forskellig, og at der ikke belyses med lige mange lux overalt.
At man med lys, skygge og mørke understøtter de stemninger med farver, stil og designudtryk, som man vil have i indretningen.

Æstetisk lys handler om at skabe smukke oplevelser med lys, der ikke skal tilføre indretningen en samlet stemning, men som et lys-fænomen der står alene – et immaterielt kunstværk.
Æstetisk lys kan være fænomener med lys, som opstår af sig selv, f.eks. fordi et rum har en åbning ud til, hvor solen eller dagslyset netop kommer ind i rummet ”på en smuk måde” (læs mere i Funktion og Æstetik). Eller æstetisk lys kan skabes med kunstig belysning, digitale effekter, farvefiltre mm. Et eksempel kan være midt i et rum med lys at skabe et lys-rum, en illusion om, at her kan man træde ind i en anden verden.

Butik i Venedig

Ikke kun sollys, men dagslysets variation i det hele taget påvirker vores humør og søvnrytme. Vi ved, at rigeligt med dagslys kan dæmpe depression og stress. Dagslys er derfor nødvendigt for vores velbefindende.
Dagslyset er en vigtig del af indretningen, enten som direkte sollys, som himmellys, reflekteret lys fra overflader udenfor – og som fravær af lys, når det er aften og nat. Vi har brug for at følge med i, hvordan dagslyset skifter og kan hente inspiration til lyssætning med kunstig belysning herfra.

Direkte sollys har den største kontrast mellem lys og skygge og giver derfor indretningen karakter og gengiver farver klart og tydeligt. Modsætningen er reflekteret lys, f.eks. fra en bygning udenfor, hvor meget lys går tabt. Det svarer til brugen af indirekte belysning i indretningen, hvor forskelle mellem lys og skygge udviskes og farverne afdæmpes, så de fremstår grålige.
Derfor har rum, der udelukkende er belyst med indirekte belysning, en vis søvndyssende virkning ved længere ophold. Øjet har det bedst med kontrast.

Stor kontrast mellem lys og skygge kan dog også virke som blænding. Svagtseende oplever blænding, hvis de skal bevæge sig mellem stærkt oplyste og dunkle områder. Blænding kan også distrahere koncentrationsevnen f.eks. ved computerarbejde og når vi skal se film og tv, så det kan være nødvendigt at sørge for, at man kan regulere med afdækning eller filtrering.

Belysning kan være nedadrettet, opadrettet, diffust og spredt, smalstrålet og koncentreret. For at opnå den helt rigtige belysning, er det vigtigt ikke at kigge på lamper, men at formulere krav til, hvad lyset i indretningen skal kunne – både i forhold til, hvad man skal kunne se og hvad man vil opleve.