Møblering

Møblering

Det er det godt at adskille, hvornår vi snakker om MØBLERING eller om MØBLERS DESIGN, uanset om man skal indrette nyt eller flytte om med ting, man har i forvejen.
SE OGSÅ: KONTRAST OG PRINCIPPER
SE OGSÅ: INVENTAR

Møblering handler om, hvordan de enkelte møbler er placeret både i forhold til hinanden og i forhold til det rum, møblerne skal stå i: hvor meget hvert møbel skal fylde (længde x bredde x højde) – og hvor stor afstanden skal være mellem møblerne. Møblerne kan jo ikke placeres på samme måde i et langt og smalt rum som i et kvadratisk rum, selvom man måske skal kunne foretage sig de samme ting. Skal man købe nyt, kan møbleringsplaner være en hjælp til at sætte krav til, hvor meget man selv ønsker at hvert møbel skal fylde – i modsætning til at købe møbler, hvis størrelser bagefter viser sig at komplicere hvordan det overhovedet er muligt at placere møblerne.

Det bliver lettere at overskue indretningen, hvis man starter med at se på indretningen fra et helikopterperspektiv: tegner en møbleringplan i en målfast skala (1:50), – og bagefter kigger på møblernes design, materialer, farver og stil.
I hvert fald at holde sig for øje, at en møbleringsplan giver mulighed for mange forskellige udtryk i stil, – og dermed for at man kan mingelere med rummets stemning og atmosfære. Det er også bedst at lave flere møbleringsplaner og ikke kun én, – så man kan sammenligne forskellige måder at placere møblerne på og vurdere, hvordan hver møbleringsplan opfylder ens krav og ønsker til, hvordan indretningen skal bruges og hvor meget noget fylder.


En møbleringsplan er et eksperiment med at placere inventar på forskellige måder på en plantegning – en leg med scenarier om, hvordan noget kan foregå i et rum. Ved at lave flere kompositioner og ikke bare søge efter én rigtig løsning, kan man sammenligne de forskellige udkast med hinanden, kombinere dem på nye måder og diskutere fordele og ulemper ved, hvordan de enkelte møbleringsmuligheder vil fungere i dagligdagen.

Møblerne på tegningen er på nuværende tidspunkt blot ”brikker”, der kan gøres længere, kortere, bredere, være runde, firkantede eller have en helt anden form. På planen kan møbel-brikkerne arrangeres efter linjer for at flugte, eller i grupper adskilt fra hinanden med plads til at bevæge sig rundt.


Placeringen af møblerne er både med til at styre, hvordan vi kan bevæge os gennem et rum, – og hvad vi ser og oplever, når vi sidder ned eller står op. Om vi kan se ud af vinduet, når vi sidder i sofaen eller ved spisebordet afhænger altså både af, hvordan møblerne er placeret, men også af hvor meget de enkelte møbler fylder i længde og bredde.

Derfor skal man først og fremmest gøre sig klart HVAD, MAN SKAL KUNNE i rummet, – altså beskrive en slags scenarier for, hvad man drømmer om at kunne foretage sig og opleve. Man kunne kalde det designet-før-designet, eksempelvis:

Jeg vil kunne se ud af vinduet, mens jeg spiser min mad.
Jeg vil skiftevis kunne se ud af vinduet og se fjernsyn uden at skulle flytte mig fra sofaen.
Jeg vil kunne stille mig helt hen til vinduet og se ud på udsigten, uden at der står møbler i vejen.

Eller man kan skrive lister over det man ønsker at gøre, altså handlinger: spise, ligge, se ud af vinduet, se film, skrive på computer, læse bøger, hoppe, høre musik osv. Listen kan bruges som checkliste til at vurdere på møbleringsplanerne, om man har fået alt det med, man ville.

For at vi mennesker kan overskue verden omkring os, inddeler vi ”det, vi ser” i grupper eller familier, og efter ligheder og forskelle. Hvis vi organiserer møblerne i grupper, efter retninger, linjer og rytmer er det derfor enklere for os at aflæse hvad man kan se og gøre i en indretning – hjernen skal simpelthen ”tælle mindre”.
Placeres møbler, billeder, lamper tæt til hinanden i grupper, der er adskilt med tydelig afstand til andre møbleringsgrupper, så opleves indretningen som mere enkel og overskuelig – end hvis de samme ting er spredt mest muligt. Også selvom der i hver gruppe indgår mange ting fra hinanden. (3 grupper af møbler med 9 i hver gruppe opleves som færre end 27 møbler placeret hver for sig).

- se mere i KONTRASTER OG PRINCIPPER


Hvor tæt noget skal stå for at opleves som en samhørende gruppe afhænger af, hvordan de enkelte ting i øvrigt ser ud, så her er man nødt til at prøve sig frem. En sammenstilling af tunge ting kan behøve ”mere luft” omkring hver enkelt og stadig opleves som en gruppe, – end en sammenstilling af lette ting, der skal stå tættere, for at de opleves som samhørende.

Afstande mellem ting og grupper har også betydning for, hvordan vi kan bevæge os rundt mellem dem. Typisk regner man med at et menneske har brug for 60 cm for at kunne gå forbi noget. Skal 2 mennesker kunne passere hinanden, har man altså brug for 120 cm til afstand mellem møbelgrupper eller i en ganglinje. Dermed er et modul på 60 x 60 cm hverken en regel for hvordan møbler skal placeres eller et udtryk for om en afstand opleves som behagelig eller det modsatte. Skal man passere mellem to højde skabe, der står med en afstand på 80 cm, kan det sagtens føles klemt eller trangt. Hvorimod man sagtens kan have fornemmelse af luft og udsyn med en afstand på 40 cm mellem ting, der under 50 cm i højden.

For at vide om afstande på møbleringsplanen er realistiske og giver den oplevelse, man ønsker, må man afprøve det i praksis. Man kan flytte rundt på ting, man har i forvejen af nogenlunde samme højde og drøjde og så måle afstanden mellem dem med en tommestok. Eller lave opstillinger med papkasser, stole, plader og stable ting ovenpå hinanden og måle afstande, længder, bredder og højder. Eller man kan måle afstande i færdige indretninger, der ligner den, man går efter. Er man flere om at skulle bruge et rum, er det en god idé at være flere om at bedømme oplevelsen af afstande – vi oplever verden forskelligt.

En møbleringsplan kan kun kan være retningsgivende for den færdige indretning – den ER ikke indretningen. Der skal være en vis elastik i at møbler og andre produkter, deres placeringer og afstande skal kunne varieres, når indretningen skal realiseres i det virkelige liv.

For at få nye idéer til at placere møblerne på eller måske designe skræddersyet inventar, kan man tegne forskellige linjer eller former ind på sin plan som benspænd for møbleringen. Stregerne bruges som hjælpelinjer til at placere møblerne. Man kan nemlig ikke indrette noget end ud fra den erfaring, man i forvejen har om at indrette. Selv når vi skal flytte til et nyt sted, er vi tilbøjelige til at placere tingene stort på samme måde som vi plejer.

Øvelsen med de formmæssige benspænd fører ikke nødvendigvis i sig selv til fantastiske indretningsløsninger, men den tvinger hjernen ud i andre cirkler, hvor måske blot nye detaljer viser sig at være bedre løsninger. Idéerne kan vurderes og sammenlignes og kombineres til endnu flere nye idéer.