Om kreativitet

En indretning kan ikke blive bedre end ud fra det man i forvejen ved om indretning.

Starter man indretningsprocessen med at finde farver, lamper og inventar, med at placere møbler og kunst, så kan man være helt sikker på IKKE at tænke nyt. Man har jo allerede fundet løsningerne. For at skabe nyt og bedre er man nødt til først at gå omveje, holde alle muligheder åbne, undersøge hvad andre har gjort, beskrive mål og ønsker, kombinere kendte ting på nye måder, lege med scenarier om ”Hvad nu hvis?”, spille rollespil mm. Det gælder også hvis man skal omindrette med eksisterende inventar.
Man må udskyde valget af løsningerne. Man må afsætte TID.

Det kræver mod at være kreativ. Det er nemlig svært at forholde sig åben for alle muligheder. Det er naturligt for de fleste at ville hen til en løsning straks, – så er der nemlig styr på verden igen. Derfor er vi som regel lynhurtige til at dømme: det er godt og det er skidt – f.eks. om et bestemt møbel eller farve er den rigtige. Men det går ikke, for så sker der ingen udvikling, ingen kreativitet.  Åbenhed indebærer, at man accepterer, at der ikke er noget, ”der er”. Hverken som det plejer, eller på nye ganske fasttømrede måder.
Tilbageholdenheden fremmer en mere analytisk og kritisk holdning til mulige løsninger, som man måske ellers straks ville forelske sig i og fastholde. For at skabe nyt må man både mærke sine følelser, og med tanke og vilje kunne holde fokus på et mål, et ønske, en drøm. Man må kunne reflektere over, hvad man kunne føle ved forskellige indretningsmuligheder.
Man må ”lege med” om man nu kunne føle noget andet i et ping-pong-spil med konkretisering af fantasier om det, man vil skabe. Eller tror at man vil skabe, for villighed og åbenhed for at også selve målet kan ændre sig undervejs, kan være nødvendigt i en kreativ proces. Man skal altså kunne overvinde sig selv.

Mange kunstnere, designere og arkitekter bruger bevidst strategier eller metoder til at tænke nyt for at sikre, at resultatet får en vis kvalitet. Men bruger man de samme strategier igen og igen, ender man også som professionel med at sidde fast i kun at kunne skabe den samme slags løsninger. Den kreative proces indebærer fravalg og tab undervejs, så man skal være villig til at give afkald.
Det kan lyde, som om den kreative proces udelukkende er smertelig, men det behøver den ikke at være. Giver man virkelig slip, opdager man, at processen af sig selv fører hen til en rigtig løsning på en legende måde.  En kreativ proces kan sagtens være både struktureret og tilsyneladende kaotisk.

Inspiration kommer alle vegne fra. Og ingen steder fra. Nysgerrighed overfor alt, hvad man møder, ser, hører, erfarer og opfatter, kan vise sig at være til inspiration for et projekt. Inspirationen kan opstå på grund af noget man læser i avisen, en film man ser, grankogler man samler i skoven, oplevelsen af lyset og himlen udover havet, formen på et æbleskrog, fornemmelsen af at kravle op af et bjerg i Grækenland, smagen af et hindbær, måden man ser et dyr bevæge sig på, formen på en skulptur, måden en håndværker arbejder på osv.
Eller inspiration kan have rod i ens egen opvækst, uddannelse og kulturbaggrund. Inspiration kommer også af at se, opleve og analysere indretninger, som andre har skabt. Ligesom det ene kreative forløb giver ny inspiration til næste, blandt andet fordi der altid i en kreativ proces undervejs opstår idéer til løsninger, som ikke skal bruges i det nærværende projekt. Inspiration kommer af nysgerrighed og nærvær i nuet.

Der findes mange metoder til at igangsætte en ”villet kreativitet” – med vilje få nye idéer. Et eksempel er at koble noget kendt og konkret med noget, der slet ikke har med projektet at gøre – et ord, begreb, en ting, en følelse, et dyr osv. Altså en slags tvangsægteskab eller benspænd, f.eks.: ”gummisko + Richard Løvehjerte + vores kantine skal være et fristed”. Herefter kan man lave et antal udkast for mulige indretninger, hvor de 3 begreber indgår, gerne blot i overført betydning.
For at kunne agere i det flydende forløb, er det vigtigt at have et mål for, hvad man vil med indretningen – og kortlægge sine behov for funktioner og sine ønsker om stemning og stil. Målet bruges som rettesnor for, hvor indretningsprocessen skal bevæge sig hen ad.

Det handler ikke om at opfinde nyt, bare fordi det skal være nyt. Alle skønne idéer skal heller ikke nødvendigvis bruges – målet er, at resultatet skal blive bedre. Viser resultatet sig at være bedst med gamle velkendte løsninger omend måske brugt på en ny måde, er den kreative proces ikke spildt. Nu ved man nemlig, hvorfor de gamle løsninger er bedre i netop denne sammenhæng, og at alternativerne er ringere.

Begreberne kreativitet og innovation anvendes ofte i flæng. Innovation er en nyudviklet idé, produkt eller tjeneste – altså forudsætter innovation, at der er en målrettet (kreativ) proces, der munder ud i et ønsket resultat. For eksempel en indretning, der understøtter nye bestemte funktioner og behov. Kreativitet er `det at skabe` – resultatet eller resultaterne undervejs behøver derfor ikke nødvendigvis at skulle bruges til noget målbart konkret. Kreativitet er en proces……..