Funktion og æstetik

I diskussioner om et rums indretning giver det ofte forvirring, når nogle taler om konkrete løsninger, andre om det vi skal kunne foretage os, og atter andre taler om stemning og stil. Nogle kan også tale om møbler og detaljer med andre der taler om, hvordan det samlede rum skal fremstå. Det gør det svært at være målrettet og nå til en optimal indretning i fællesskab.
Derfor er det en god idé at skille begreberne ad, så vi ved, hvornår vi taler om hvad.

FUNKTION
En funktion er en handling – noget vi gør: skriver mails, hviler, spiller musik, underviser, samler noget, spiser, arkiverer, mødes, taler i telefon, printer noget ud, læser avis, stabler ting, lytter, opbevarer, diskuterer, fordyber sig, udvikler nyt, danser, sover, læser, hopper, kysser, er på facebook, snakker i telefon, tegner, sjipper, ser tv, laver strækøvelser, opbevarer tøj, børster tænder, taler sammen, rydder op, surfer på nettet, bager kager, vasker op, snitter i træ, spiller kort, leger, synger, klæder om, fotokopierer, laver regnskab, sender mails osv.

Designere anvender også begrebet ”situationer”, f.eks. ”en spisesituation”. Hermed menes et rum eller en møbelgruppe, der skal tilgodese en række handlinger og ikke blot én, som: dækker bord, spiser, drikker, samtaler, øser op, serverer mm. Da ”situation” indebærer en samling af flere funktioner, kan udtrykket være grundlag for at beskrive scenarier for, hvordan ”situationen” skal foregå, – om det er en ”morgenmadssituation”, ”en middag med gæster”, ”eftermiddagskaffe med avislæsning” eller ”børnefødselsdagssituation” eller lign. Målet er, at det fysiske resultat helst skal bestå af så få elementer som muligt.

Møblers placering, konstruktion, design og overflader handler her kun om at tilfredsstille den praktiske anvendelse: det, vi skal kunne.

STEMNING
Et rums stemning eller atmosfære er den følelsesfornemmelse, vi får, når vi træder ind i eller opholder os i et rum. Det er hvordan den samlede indretning i rummet ”virker på os”. Det er fornemmelsen af, hvordan det er at være inde i noget, i modsætning til oplevelsen af udefra at se på noget. En stemning beskrives altså med udtryk for, hvordan det opleves at være i et rum: kontorets stemning skal være hyggelig, varm, livlig, intim, kølig, eventyrlig, rolig, energisk, opløftende, beroligende, lys, let, tung, dyster, huleagtig, imødekommende, dramatisk, dynamisk, åben, lukket, afdæmpet, imødekommende, venlig, officiel, osv.

Beslutningen om, hvilken stemningsoplevelse et rum skal fremme, har betydning for, hvilke stiludtryk, man kan vælge imellem.
Møblers design og overflader handler her om følelsesfornemmelser: det vi skal opleve.

STIL
Et rums stil eller fremtræden beskrives med udtryk, der fortæller om, hvordan indretningen i sin helhed ser ud: minimalistisk, rustik, detaljerig, enkel, mønstret, farverig, organiseret, klassisk, Laura Asley-stil, Tricia Guilds stil, herregårdsstil, sommerhus-agtig, fransk landstil, etnisk stil, et råt udtryk, japansk, luftig, ungdomsværelse-agtig, á la spansk landsby, mormor-agtig, klassicistisk, som-folk-bor-flest, eksklusiv, elegant, tøset, osv. Der kan anvendes udtryk fra vedtagne stilperioder, der er en kunstig klassificering af stiltræk set i forhold til historien.
Begrebet er således beslægtet og ofte identisk med begrebet stilarter, der siden det nittende århundrede er brugt i de forskellige teorier om især kunstens og også arkitekturens udvikling. Da begreber om stilperioder ikke anvendes og forstås i daglig tale af alle, kan udtryk, der beskriver ”et ord-billede” af noget kendt (som ”herregårdstil”), pejle samtalen ind på, at vi forstår, hvilken stil, der menes – dog uden at det dækker noget ganske præcist. I folkemunde bruges ordet stil gerne om tidens trends for brugsting og tøjmode.

Udtrykt anvendt for et rums stemning og stil kan ofte lappe over hinanden – derfor er det en god idé at supplere med billeder, der viser ”li`som det” eller ”ikke li`som det”.

ÆSTETIK
Æstetik er ”det smukke og behagelige” – som vi hver især oplever det.  Vi ser det smukke – og vi føler det. Vi opfanger ikke altid alle detaljer i et rum, men vi mærker straks, om vi kan lide at være der – om interiøret i sit hele gør os trygge, åndeløse, betagede, rolige, ophidsede eller ligefrem eksalterede af fryd og begejstring. Oplevelsen af om en indretning er smuk eller ligegyldig, er en individuel sanseoplevelse – et spørgsmål om smag, siger vi gerne.
Vores oplevelse kommer indefra afhængig af hvem vi er, hvad vi har lært og erfaret og derfor af, hvordan vi hver især ser på verden og på livet i det hele taget. På samme måde som de ydre forhold, indretningens stil, geometri, dufte, lyde, organisering af møbler og det omgivende rums karakter, virker på os. Oplevelsen afhænger også af, hvorvidt vi overhovedet er i stand til at sanse, og hvordan vi har det i det aktuelle øjeblik. Er vi syge, stressede, bange eller trætte, ser vi verden omkring os med en vis nedstemthed – det smukke er mindre smukt. Er vi forelskede, ser vi verden i et særligt vidunderligt lys.

Alle tillægger vi skønhed en værdi, men vi er ikke altid enige. Skønhed er noget vigtigt – især hvis det er ”min smag”, der skal indrettes efter. Omgivelserne bliver dog aldrig smukke, hvis resultatet afgøres af kampen om din eller min smag. I stedet må vi opstille nogle kriterier for, hvad der i hver enkelt indretning skal være det smukke. En slags målbare æstetiske spilleregler, f.eks. om det er mere smukt, når farverne er afdæmpede end kulørstærke, om linjer i møbleringen skal flugte efter symmetriske eller asymmetriske principper, om inventarets design skal have slappe eller spændte organiske former eller fremstå geometriske, om hvor store kontrasterne må være mellem lille og stor, mellem meget og lidt osv.
For at håndtere hvordan vi formidler hinandens sanseoplevelser, er ord sjældent tilstrækkeligt præcise. Det en god idé at supplere med billeder, der viser sanseoplevelser eksempelvis fra naturen, fra haver, frugter og mad mm., samt at supplere med prøver på materialer, som man kan mærke på, for at forklare om noget er blødt, hårdt, groft, fint, glat osv.. Eller at supplere med beskrivelser af konkrete scenarier – eller bruge kunstværker, musik, film, lyde og lys som redskaber.  Æstetik er noget man ser og mærker.

For at lette diskussioner om, hvordan noget ser ud eller fremstår æstetisk, kan man anvende polaritetsbegreber – ord, der beskriver kontraster. For at kunne vurdere om noget fremstår som ”let”, må noget andet se ”tungt” ud eller blot ”tungere”. Der kan kun anvendes begreber, som klart beskriver, hvordan noget ser ud, uden det kræver særlig fortolkning, for at de fleste forstår betydningen. Polariteter som ”feminin – maskulin” er eksempelvis vanskelige at anvende, fordi de kan fortolkes og kræver en yderligere definition af, hvad der menes med begreberne. Eksempler på brugbare polaritetsbegreber er: høj og lav (eksempelvis om et møbel er højere end mig eller lavere end mig), lys og mørk, tæthed og luft, vandret og lodret, varm og kold (om farver på noget), fyldt og tomt (om placering af møbelgrupper og afstande), massiv og luftig (både om form, men også om forskellen på noget fysisk og immaterielt som lys), lige linjer og buede linjer, geometrisk og organisk, mønstret og ensfarvet, åbent og lukket, synligt og antydet, meget og lidt, oppe og nede, tæt på og langt væk, møblerede områder og ganglinjer/åbne pladser, spændt og slapt, kulørstærkt og kulørsvagt, mange og få, stor og lille, inde i og udenfor osv.

For en designer vil det smukke ofte være, at indretningen fremstår med enkelhed og klarhed i sin geometri, rytme, form, kontrast, farvesætning, belysning og mængden af dekoration og detaljer.