Processer

Børn & Unge Hovedbiblioteket Aarhus

Det EU-støttede projekt “Innovation i Udstillingskonceptet” blev iværksat og administreret af www.nyx.dk.
Målet var, at personalet i Børn & Unge igennem den kreative proces i projektet skulle få mere bevidsthed om metoder til eksponere viden og varer i dagligdagen, herunder brugen af digitale medier i det fysiske rum og til at sætte krav til ny-indretninger i samarbejde med rådgivere.

I projektet deltog en række kulturinstitutioner fra Østjylland. Foruden Hovedbiblioteket deltog forskellige typer museer, en zoologisk Have, en performancehøjskole m.fl.
Hver institution skulle formulere et projekt, de ville udvikle under ovenstående tema – og fik i 84 timer hver tildelt en kreativ konsulent, som skulle “forstyrre”, inspirere og facilitere udviklingsprocessen.
Hovedbibliotekets projekt handler om en kombineret om- og ny-indretning af bibliotekets areal for Børn & Unge, der gennem årene var blevet trængt fysisk.

Erfaringer fra proces og projekt skulle sammen med mange andre erfaringer fra workshops og brugerundersøgelser på hovedbiblioteket medvirke til at sætte krav til, hvad Multimediehuset på Århus Havn skulle indeholde. Selvom projektet således ikke kunne have ret lang levetid, valgte biblioteket alligevel at realisere en del af projektet for in real life at kunne afprøve virkningerne bag de mange tanker.

Processen havde i sig selv karakter af teambuilding, fordi medarbejderne skulle samarbejde om at skabe et fælles resultat. Alt i projektet er lavet i fællesskab. Starten af projektet handlede om at få mere viden på bordet, eksempelvis studere hvordan andre brancher udstiller og eksponerer varer og serviceydelser. Workshoplignende eksperimenter med at placere papkasser og ”planer” i den eksisterende indretning var en metode til at få nye erfaringer, f.eks. kritisk vurdere hvordan opstillingerne blev oplevet fra en vis afstand og bevæge os mellem opstillingerne og på egen krop opleve, hvordan det føltes, når noget stod tæt eller spredt.


Et fotografi afslører alt det, som vi i dagligdagen vælger ikke at se. Derfor fotograferede vi den eksisterende indretning og tegnede ovenpå billederne: f.eks. linjer og retninger, som det daværende inventar var placeret efter. Eller vi dækkede af med en sort tush for det, som vi ikke ville se. Ligesom vi kunne registrere behov, som der ikke var blevet taget højde for i indretningen: f.eks. at plakater, skilte og håndlavede anvisninger gerne blev tapet fast på inventar og vægflader uden generelle principper for hvordan.

I en travl hverdag på de fleste arbejdspladser kommer papirkurve, papkasser og tidligere anvendt udstillingsinventar nemt til at blive glemt langs vægge og i hjørner – særlig synligt i børne-øjenhøjde. Mennesker er tilbøjelige til at ”fylde huller ud” i indretninger: på et tomt stykke væg hænges straks en plakat uden syn for, hvordan den præsenterer sig i det inventar, der er omkring. Mellem to møbler kan lige stå en papirkurv. Papskilte med informationer tapes fast på gavle, døre og søjler, – og vi glemmer ofte at fjerne alt det, der ikke længere er brug for.

I stedet for at skabe regler for oprydning, placering af skilte og udnyttelse af tomme huller besluttede vi i vores projekt, at der i indretningen i sig selv skulle være taget højde for det, vi kommer til at gøre alligevel. Der skulle være opslagstavler, hvor vi sandsynligvis ville informere. De tommer huller skulle være udnyttet på forhånd til aktiviteter og oplevelser. Indretningen skulle være med til at sikre, at vi ikke behøver at huske hinanden på regler.

Det største benspænd for udfoldelsen af idéer og krav til funktioner var den fysiske afgrænsning. Børnebiblioteket har for en by af Aarhus´s størrelse et usædvanlig begrænset areal og samtidig er består af en række uhomogene rum, som vi ikke kunne ændre på.

Ved at gennemtegne alle funktioner fik vi afprøvet, hvordan vi kunne minimere størrelsen på inventaret for at skabe plads til mange aktiviteter på meget lidt plads. Afstande mellem hylder er blevet minimeret – hver krog og flade bliver udnyttet. Ved at koble aktiviteterne ryg-mod-ryg som i Tivoli, vil brugerne aldrig opleve bagsider.

Det begrænsede areal betød desværre et fravalg i aktiviteter. Ønsket om langt mere plads til fysisk udfoldelse for børn og unge kunne ikke opfyldes.

For at kunne overskue det uhomogene areal, byggede vi en skalamodel 1:50 i pap. Modellen blev brugt til eksperimenter med at placere inventar efter vandrette, lodrette og ”skæve” linjer, der kunne være med til at styre, hvordan brugerne ville bevæge sig – helst skulle de nemlig gerne af sig selv søge til selv de fjernest liggende arealer. Det skulle være muligt at bevæge sig langs med noget, gå rundt om noget, igennem noget og ind i noget og op i noget. Den sidste del har vi dog af økonomiske grunde måttet droppe. Forskellige læringsstile skulle tilgodeses.

I modellen kunne vi afprøve forholdet mellem hus og inventar og i hvor høj grad inventaret skulle integreres i det design, der ellers er gennemgående i huset. Vi valgte at adskille hus og inventar, så de nye inventar-elementer har deres egne rytmer, størrelser og farver, der synliggør Børn & Unge i det øvrige bibliotek.
Modellen blev også brugt til at afprøve, hvordan fix-punkter for øjet kunne drage brugerne til at søge mod bestemte mål.
Til slut blev modellen indrettet til at kunne præsentere projektet for de øvrige medarbejdere og deltagerne fra kulturinstitutionerne i nyx-projektet. Medarbejderne har været usædvanlig engageret og brændt for projektet.