13.04.2021 _ EPIPHANY (Åbenbaring)
“Livet er ikke et problem, der skal løses
men en virkelighed, der skal opleves”
cit.: Søren Kierkegaard
EPIPHANY
Dengang
var der
konge
adel
bønder og borgere
husmænd og håndværkere
en
samfunds-, magt- og økonomisk
struktur, der
smuldrede og
transformeredes til et
andet liv
atter og lige
nu
lever vi i en
skæbnetime
suget ind i apokalyptisk
transition til
grænselandet med
milliarder af muligheder for at
skabe
jordisk paradis i
arbejdsrum
mellemrum og
hjerterum
byer, butikker og bjerge for at
nyde og gøde natur
liv og
frodighed overalt på
vores
poetiske planet
💙
“I den kulturelle verdensarv findes et skatkammer af myter om det uforudsigelige og grænseoverskridende. Typisk handler myterne om flertydige situationer, hvor der opstår usikkerhed om normer, regler og magtforhold.
Der er tale om uvante situationer, hvor vilde veje betrædes, nye roller indtages, og alting er uberegneligt.
Selvom myterne finder sted i andre tider og kulturer, har deres tematikker ofte en almenmenneskelig karakter, ligesom det, de omhandler, har en del tilfælles med moderne organisationsarbejde – tænk blot på de sociale dynamikker omkring en fusion eller ved afskedigelser”
cit.: Karen Lisa Salomon og Inger Slørlev
💙