Mårslet Skoles læringscenter
Her præsenteres skitser fra processen bag Mårslet Skoles læringscenter, slides om processen der er præsenteret på et seminar hos SKOLF, samt en artikel om projektet publiceret i Godt Skolebyggeri.
Se billeder fra det realiserede projekt i Projekter.
Processen bestod af en række designmøder og workshops, hvor bibliotekarer, ledere fra skolen og designeren stort set har udarbejdet alt i fællesskab fra konkretisering af mål, skitsering af møbleringsplan, design og udvikling af specialinventar, beslutning om møbler, farver og overflader mm.
For at kunne udarbejde vision og mål for, hvad læringscenteret skulle indeholde, blev skolens elever, lærerne og en lokal børnehave involveret og har budt ind med idéer og ønsker med tegninger og billeder. Også en fremtidsforsker blev interviewet for at sikre, at IT-mulighederne så vidt muligt ville være fremtidssikrede. Skolernes overordnede læringsmål og husets arkitektur var ligeledes en afgrænsning for, hvilke aktiviteter, der kunne blive plads til.
Det var vigtigt at inventaret og møbleringen kom til at fremstå så generelt som muligt: Indretningen skulle kunne anvendes på mange forskellige måder, uden at bibliotekarerne i hverdagen skulle bruge tid på at om-indrette og rydde op, men i stedet kunne koncentrere sig om fagligt indhold og at udvikle nyt. Møbleringen er derfor for en stor del “fast” – indretningen som helhed rummer derimod stor fleksibilitet. Indretningen tilgodeser også læringsstile, så små og store børn kan sanse, sidde, stå, kravle og ligge, være alene og i grupper, i huler og nicher og i det åbne – og lære på mange individuelle måder.
Herunder en artikel fra GODT SKOLEBYGGERI – af journalist Petra Sjouwerman, Periskop:
TEMA: Fra skolebibliotek til pædagogisk læringscenter
De seneste års teknologiske udvikling stiller nye krav til skolebiblioteket, der efterhånden også har sagt farvel til sit navn. På nogle skoler i landet hedder det mediecenter eller mediatek. I Århus kommune hedder det nu og fremover pædagogisk læringscenter (PLC). Bag navneskiftet ligger en udvikling fra at være servicecenter til at være et pædagogisk læringscenter, der skal skabe plads for nye læringsrum i forbindelse med de nye måder at arbejde på.
Et nyt læringscenter skal flytte grænser
Tænk stort og visionært, hvis I vil flytte grænser med jeres nye læringscenter. Den opfordring kommer fra cand. arch. Mette Milling med baggrund i et konkret eksempel. Skolebibliotekskonsulent Jens Nygaard mener, at et nyt læringscenter bør sætte hele skolens organisation til debat.
Arkitekt Mette Milling oplever ofte, at skolerne ikke tør tænke visionært, når de skal sætte mål i forbindelse med ombygninger og nyindretninger. ”Der mangler ofte penge, og derfor har man en tendens til at ønske sig for lidt, når man skal sætte mål,” siger Mette Milling, der er arkitekt i Århus, og ekstern lektor ved Aalborg universitet. Hun har netop afsluttet en kreativ proces med Mårslet Skole ved Århus, hvor hun har fungeret som sparringspartner og facilitator for et nyt pædagogisk læringscenter. Skolen skal kunne modtage flere elever og det nye læringscenter skal kunne bruges af børn og unge lige fra vuggestuen til gymnasiealderen, fordi det træder i stedet for lokalbiblioteket.
Målet med processen i Mårslet har været at bygge ´Verdens bedste Læringscenter’. ”Først efter man har sat sig et højt mål, kigger man på hvordan man kommer tættest på målet med de midler man har. Selvom man måske må nøjes med en sofa fra IKEA,” siger Mette Milling.
Spørg også fremtidsforskeren
En spændende fremtidstanke er at læringscenteret ikke behøver at være afgrænset til et bestemt sted, men kan være over hele skolen. ”Her skal man tænke på nye måder at lære på og langt mere inddrage forskellige andre faggrupper i hvordan man optimerer eksponering af bøger og materialer, lyd og musik, og i det hele taget optimerer formidling,” siger Mette Milling. Det kan også være en god idé at snakke med faggrupper uden for skoleverdenen. Mårslet Skole valgte blandt andet at tage en snak med en IT-fremtidsforsker, for at være på forkant med udviklingen og tage højde for, hvad der skulle implementeres og at igangsætte workshop med en lokal børnehave.
”Hvis man før i tiden havde et tema om naturen, lagde man nogle bøger om emnet på et bord og fandt fx nogle udstoppede dyr frem. Det er ikke nok i dag. Derfor er det centralt, hvordan vi bruger IT, så at teknologien indgår naturligt i pædagogikken og i det fysiske rum. Hvordan viser vi film, på en fladskærm eller med en projekter eller måske på et lærred der er spændt ud på loftet?,” forklarer Mette Milling, som generelt oplever stor vilje og lyst hos skolebibliotekarer til at tænke nyt og at udfolde deres faglighed på nye måder.
Fokuser på funktionen
Mange skoler begår desværre den fejl, at de fokuserer for meget på, hvad de ”vil have” og hvordan det skal se ud. ”Hvis man vil flytte grænser, skal man i stedet starte med at præcisere, hvad læringscenteret ”skal kunne”. Og det gælder om at være helt konkret, og tænke på de handlinger og aktiviteter, der skal forgå i læringscenteret. Konkretisere hvordan man kunne lave udstillinger, sidde og fordybe sig eller arbejde i grupper, siger hun.
Jens Nygaard, der er skolekonsulent i Århus Kommune, er enig i, at man skal starte med det helt grundlæggende. Han peger på, at udviklingen fra skolebibliotek til pædagogisk lærecenter, er en stor organisatorisk forandring på skolen, hvor hele personalet skal inddrages. Jens Nygaard har i de sidste 4-5 år, oplevet en tydelig trend mod udviklingen af skolebibliotek til pædagogisk læringscenter (PLC), med en række nye og mere mangfoldige opgaver. Ikke kun i forhold til børn, unge og lærere på skolen, men også i forhold til skolens ledelse. ”Skolebiblioteket bliver en vigtig del i skolen som organisation. Hvis skolerne og kommunerne vælger at sige at det vil vi satse på, så sætter man hele skolen som organisation til debat,” siger Jens Nygaard.
Ikke kun krydderi
Derfor er det ifølge ham af afgørende betydning at man på skolen laver det til en fælles diskussion og få skabt et debatklima på skolen, hvor alle føler forpligtelse til at bidrage. ”Det er vigtigt med bredt ejerskab, og det kan man ikke gøre på en eftermiddag, det er en proces der tager tid. Et læringscenter er ikke blot et krydderi, det skal tænkes ind i pædagogik og didaktik, om hvordan man underviser med disse læremidler og det kræver en stor opmærksomhed fra ledelsen,” siger Jens Nygaard.
Kraftcentrum
Jens Nygaard ser det nye læringscenter som et kraftcentrum i skolen, der gør det muligt for elever og lærere at hente viden til at indsamle, bearbejde og producere viden. Her skal man spørge sig selv hvilke kompetencer, der skal være til rådighed. ”Det vil være pædagogiske og didaktiske kompetencer, faglige kompetencer og ledelsesmæssige kompetencer. Skolens læringscenter vil blive det kraftcentrum, hvor alle udviklingsprojekter relaterer sig til, både praktisk og udviklingsmæssigt,” siger han.
Debat
I dag er det overladt til de enkelte kommuner til at sætte overordnede rammer og ambitioner om skolebiblioteker. Jens Nygaard savner en revision af bekendtgørelsen om skolebibliotekets virke fra 1995. Indtil for nyligt har Undervisningsministeriet ikke ønsket at lave den. ”Men det er mit indtryk at der er en opblødning på vej,” siger han. Derfor vil han gerne opfordre til en debat om hvordan fremtidens skolebibliotek skal se ud. Han efterlyser en landsdækkende konference med de forskellige aktører, som Undervisningsministeriet, KL, skoleledere og skolebibliotekarer. ”Derudover er det vigtigt med at gøre status, og se hvor langt vi er kommet rundt omkring i landet,” siger han.