Portfolio, Projekter

POETISK ATMOSFÆRE

Æstetikken i tandlægeklinikkens indretning holder stadig efter, at jeg indrettede den for 20 år siden.
Men den er præget af slid.
Nu bliver den optimeret med nye blide farver, poetisk udsmykning og kunsthåndværk

Målet er en atmosfære af blid lethed, der fremmer en poetisk afslappende stemning og inspiration fra det håndlavede og naturen.

Omhu i at udvælge kunsthåndværk, naturmotiver og designe udsmykning skal give indtryk af, at der hersker den samme omhu på klinikken med at passe på tænderne.
Det er håndværk, der kræver træning og ekspertise.
Det handler også om æstetik og skønhed – som at træde ind i en fredfyldt eventyrverden, der dæmper nervøsitet og uro.


Blødheden i det stærke corian minder om marmor.
Om sunde stærke tænder.
Pladen bag stolene i venterummet skal sikre, at stolenes ryglæn ikke ødelægger væggen, og svæver et stykke ude fra væggen, så lyset kaster lys/skygger fra hullerne ind på den sandfarvede væg.

Filigranmønsteret er inspireret fra strukturer i naturen.
Det levende.
Corian er stærkt som granit, men føles blødt at røre ved.