RANDERS BIBLIOTEK
Randers Bibliotek vil ændre organisationen. Der skal samarbejdes på nye måder på tværs af faggrupper i omgivelser med plads til andre slags udfoldelser i “baglandet”. En omindretning skal sikre et minimum af faste arbejdspladser , der til gengæld skal suppleres med kreative områder for udvikling, møder, fordybelse og værksteder til det lavpraktiske.
Målet er, at samarbejdet og kreativiteten i baglandet bliver afspejlet og inspirerer i det offentlige rum, hvor byens borgere kommer.
SE OGSÅ: PROCES PÅ BØRN&UNGE
Den indledende proces foregår over 2 hele dage. Vi har besluttet, at der ikke skal være nogen grænser for, hvor langt ud af boksen, vi vil fantasere mod at skabe en helt ny fremtid. Viden om, hvordan de praktiske aktiviteter foregår i dag, lægger vi derfor fuldstændig bag os. Ambitionerne er høje.
Ud fra alle fantasierne vælger vi en række ORD, som skal være overskrifter for zoner i bibliotekets kontorområder. Under hver overskrift organiserer vi alle de andre ord, der har været i luften og supplerer med billeder, der kan give både fornemmelser af stemninger og er idéer til stiludtryk og konkrete løsninger.
Sortering og prioritering og supplering og nye idéer……….
Drømmene handler om “individuelt koncentreret arbejde, teamwork, værksted, cafe og hygge……..og en inspirerede indretning der får os op i helikopteren og hvor det kan blive helt mystisk og overvældende. Bibliotek er en måde at tænke på!” (citat Jørgen Ledet)
Processen mål er at give ledelsen en anvisning på, hvordan indretningen evt kunne organiseres og se ud for at understøtte en ny organisering og kultur. Så vi ved, at vi skal være ansvarlige overfor de valg, vi træffer. Det giver gode diskussioner om til- og fravalg.
Alle tanker og ideer munder ud i en foreslået møbleringsplan, der skal supplere alle visioner og drømme og gøre det realistisk også at nå målet.
Zonerne er ikke deciderede konkrete “rum”, men aktiviteter og måder at være og udfolde sig på, der fysisk kan fylde mere eller mindre i indretningen. Så vi giver projektet en tur mere med kritiske øjne for at sikre, at det vi ville og bliver det vi rent faktisk vil anbefale ledelsen.
Indretningsplanen byder på mange “rum-i-rum”-løsninger – så medarbejderne hurtigt ville kunne springe fra at være social, semi-social og til at være helt alene, hvis der er brug for ro til at kunne koncentrere sig.
Indretning der giver mod til at sprænge grænser og aflægge vaner kan synes som en polaritet til at ville have hjemlighed og trygge rammer.
Men vi satser på at begge dele er muligt samtidig.
Det der ikke kan ses på sådan en plan, er ideerne til farver og udsmykning, belysning og digitale muligheder, der også indgår. Planen er en “retning”, som kan give muligheder for billige og dyre løsninger og for at ledelsen kan plukke realistisk i de ideer, der understøtter New-Ways-of-Working bedst muligt. Processen stopper dermed ikke…….