Farver i rum

Farver i rum

Der er ingen tvivl om, at farverne i et rum kan have en ligefrem kraftfuld virkning på os og er afgørende for, om vi oplever et rum som varmt, køligt, tungt eller let.

Vi kan være vældigt uenige i opfattelsen af farver og diskutere højlydt – farver bliver nemlig taget meget alvorligt og til tider nærmest personliggjort.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at ganske bestemte kulører får alle mennesker i hele verden til at føle noget helt bestemt i en enhver rumlig sammenhæng. Vil vi have et hyggeligt rum, så udløser ordet ”hygge” ikke automatisk 1 eller 3 præcise farver, som vil gøre alle rum hyggelige.
Alligevel synes farverne i et rum at påvirke vores humør på et dybere plan – vores instinkter, sanser, tanker og følelser. En verden uden farver ville i hvert fald synes helt uden liv. Et rum uden farver er nøgent.
Farver og lys er basis for stemningen i et rum og giver et rum personlighed og karakter. Især når alt i et rum ikke har samme kulør eller samme lyshed, men står i kontrast til hinanden og forstærker, at vi kan se forskel på noget. En farvesætning kan forstærke eller nedtone oplevelsen af et rums proportioner og rytme. Farver er derfor i sig selv en funktion i et rum. Vi sanser farver, som vi sanser naturen: En oplevelse, der er personlig og individuel.

Generelt oplever de fleste mennesker lyse farver som netop lyse, og mørke farver som netop mørke.
Mange oplever lyse farver som ”lette” og mørke farver som ”tunge”. Men ikke altid. Mørke farver opleves eksempelvis også som ”hyggelige, jordbundne og nærværende”, ligesom lyse farver af nogle opleves som ”søde og feminine”.  Oplevelsen afhænger selvfølgelig også af den præcise farvekulør og farvenuance, ligesom det afhænger af personen, der ser.
Rødlige, gullige og brunlige farver opleves gerne som varme, – blålige, violette og mange grønne farver opleves af de fleste som kølige. Også omkring varm-kold-begrebet kan der være forvirring og uenighed. De fleste mennesker oplever helheden, rummets samlede stemning og atmosfære, – uden at fokusere på, hvordan en enkelt farve i rummet ses eller opleves.

Måden farverne fremtræder på afhænger blandt andet af rummets belysning, – hver lyskildes egen farvetemperatur (kold eller varm)og af lyskildens evne til at gengive farver. Det er nemlig 2 forskellige ting: en lyskilde med en kold farvetemperatur, kan sagtens være god til at gengive varme farver, som f.eks. hallogen. Evnen til farvegengivelse angives efter en RA-skala, hvor 100 svarer til dagslyset. Mange lysstofrør til kontorer har en RA-værdi på 80-84. Lysets styrke – hvor kraftigt det er (lux), og hvordan lys fra forskellige lyskilder lapper ind over hinanden og veksler med skygge og mørke, har også indflydelse på, hvordan en farve fremstår i et rum.

Måden, vi ser farverne på, afhænger også af, hvordan en kollektion af flere farver indbyrdes spiller sammen, – af om overfladernes struktur er grove, fine eller glatte. Det afhænger af farvernes samspil med rummets størrelse og stil – og af hvordan inventaret ser ud. Derfor er det fuldstændig uigennemskueligt at vide præcist, hvordan hvert enkelt menneske vil opleve nuancer af farver i en konkret indretning.
Når vi tilføjer flere farver til et rum og de eksisterende farver synes at ændre karakter, er det ikke malingen eller tapetet, der har ændret sig. Det er måden vi ser farven på i sammenhæng med andre farver – altså et fysiologisk fænomen: farven vi først så som gulgrøn sammen med en rød stol, virker nu blågrøn sammen med en sort stol. Vores øjne ser et samlet billede af farvekollektionen, lægger lys til og trækker lys fra.
Det er den samlede farvekollektion i en indretning, der iscenesætter en tilsigtet stemning og stil – ikke hver enkelt farve hver for sig. Da der er utallige måder at sammenstille farver på i en indretning, er der derfor ikke nogen let genvej eller ganske bestemte farvekombinationer, der virker alle vegne.
I hvert enkelt rum er det derfor nødvendigt til en vis grad at prøve sig frem og have flere farver i spil, før man vælger endeligt. Det handler om, at man skal gøre sig umage. Det er nemmest, hvis man først definerer, hvilken stemning, man ønsker og ikke en bestemt farve. Det giver flere valgmuligheder indenfor en farverække.

Mens mørke farver absorberer lys, reflekterer de lyse farver mest lys tilbage i et rum. Er farven på et gulv eksempelvis sort, så hjælper det ikke med flere lux, alt lys absorberes uanset. Meget kulørstærke farver og stor kontrast mellem farver i forskellig kulør og lyshed fører ofte til de største diskussioner om ”kan lide – kan ikke lide”. De kulørstærke farver opfattes af mange mennesker både som mere påtrængende, men også som livligere og gladere end afdæmpede farver med kun lidt kulør.

Farvesætning med afdæmpede og afstemte farver og med nøje udvalgt kontrast mellem kulørerne, opleves for tiden af mange mennesker som smagfuld, klassisk og elegant. Andre finder den samme farvesammensætning kedsommelig og uinteressant.

Er farvesætningen i et rum næsten helt uden kontraster og med meget afdæmpede kulører, kan rummet ofte opfattes som trist eller ligegyldigt. Især hvis farvesætningen er domineret af grålige nuancer, fordi grå farver indeholder sort, der absorberer lys. Rum, hvor alt er hvidt fra rummets overflader til inventaret, kan opleves som rene og kliniske, men også som skræmmende.

For at sikre, at farverne kommer til at fremstå, som man ønsker, skal man ikke vælge én farve ad gangen, men 2-3 muligheder indenfor hver farvenuance, så man kan afprøve virkningen på stedet med det rigtige lys, ligesom det også er en mulighed at ændre lyskilderne.

Når man skal farvesætte, find et mål for hvad farverne skal kunne:
1. Få først et overblik over, hvilke flader og genstande der skal besluttes farver til i et rum. Skriv evt. en liste eller lav småskitser, som en slags huskeseddel.
2. Find derefter ud af hvordan hver flade og genstand skal fremstå i forhold til hinanden ved hjælp af følgende begreber: lys/mørk, varm/kold, kulørstærk/kulørsvag/ukulørt.
3. Notér hvis der er ting, der visuelt skal være mere fremtrædende end andre (f.eks. at noget skal være mere kulørstærkt end alt det øvrige i rummet) .
4. Beslut hvilken stemning, rummet skal fremstå med som en helhed: f.eks. let/tung, livlig/rolig o.lign.
5. Herefter kan findes en 2-4 farver for hver flade/genstand. Disse kan organiseres i “familier”, så alle farver vurderes samtidig. Handler det om fliser, tekstiler og gulvtæpper, er det nødvendigt at anskaffe prøver på de rigtige materialer – udprint fra computeren duer ikke. Placer gerne farveprøverne i den rigtige belysning og på det sted i rummet, hvor de skal ende med at bo.
6. Handler det om vægfarver, så mal en 2-3 nuancer op i lidt større områder – farven kan ikke vurderes alene ud fra en lille papirprøve, der kan kan være retningsgivende.

En farve kan tage opmærksomheden, når den er usædvanlig og smuk: som en sommer-himmel-blå, en solnedgang, en sennepsmark og lyset over engen en tidlig morgen. Farver i rum kan give inspiration, arbejdsglæde og livslyst.