Forestil dig verden uden farver
Naturen uden farver, mad uden farver, foråret uden farver, kunst, mad, mennesker uden farver,
– det kan du næsten ikke, vel?
En verden uden farver synes helt uden liv.
Farverne er basis for stemningen i et rum. De giver et rum personlighed og karakter. De er i sig selv en funktion i et rum.

Kan røde vægge helbrede?
Vi kan diskutere højlydt, være vældigt uenige i opfattelsen af farver. Farver bliver taget meget alvorligt, til tider nærmest personliggjort. Der er myter og facts.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at ganske bestemte kulører får alle mennesker i hele verden til at føle noget helt bestemt i en enhver rumlig sammenhæng. Vil vi have et hyggeligt rum, så udløser ordet ”hygge” ikke automatisk 1 eller 3 ganske bestemte farver, som vil gøre alle rum hyggelige.

Det er stemning og stil i den samlede indretning, der afgør, hvad vi oplever.
Når det er sagt, så er farver og lys/mørke de vigtigste grundelementer for stemning og atmosfære i en indretning. De giver et rum personlighed og karakter. Især når alt i et rum ikke har samme kulør eller samme lyshed, men står i kontrast til hinanden og forstærker, at vi kan se forskel på noget.

Josef Albers: farvers relationelle interaktion

En farvesætning kan forstærke eller nedtone oplevelsen af et rums proportioner og rytme. Farver er derfor i sig selv en funktion i et rum. Vi sanser farver, som vi sanser naturen: En oplevelse, der er personlig og individuel.
Farverne i et rum påvirker vores humør på et dybere plan – vores instinkter, sanser, tanker og følelser. En verden uden farver synes helt uden liv. Et rum uden farver er nøgent.

Ingen malede flader kan helbrede, uanset farve; alligevel har farver og farvesammenstillinger stor effekt på vores humør og velbefindende. Sammen med de øvrige elementer i en indretning kan de være med til at skabe ro, livlighed, varme, aggression, fred og sammenhæng.
Grundlæggende har det betydning for oplevelsen, om farverne er:
1. Kulørstærke, kulørsvage/afdæmpede eller ukulørte
2. Varme eller kolde/kølige
3. Lyse eller mørke

Det har også betydning for oplevelsen, hvordan der er farvesat:
Om farvesammenstillinger er tone-i-tone, med stor kulørkontrast, i natur-farve-skala, sort-hvid-grå-skala, om farverne er brugt på store flader som del af at forstærke arkitektur-elementer, eller om de har et udsmykkende billedmæssigt eller mønsterudtryk.

Generelt oplever de fleste mennesker lyse farver som netop lyse, og mørke farver som netop mørke.
Mange oplever lyse farver som ”lette” og mørke farver som ”tunge”. Men ikke altid. Mørke farver opleves eksempelvis også som ”hyggelige, jordbundne og nærværende”, ligesom lyse farver af nogle opleves som ”lette og feminine”.  Oplevelsen afhænger selvfølgelig også af den præcise farvekulør og farvenuance, ligesom det afhænger af personen, der ser.

Rødlige, gullige og brunlige farver opleves gerne som varme, – blålige, violette og mange blågrønne farver opleves af de fleste som kølige. Også omkring varm-kold-begrebet kan der være forvirring og uenighed.
De fleste mennesker oplever helheden, rummets samlede stemning og atmosfære, – uden at fokusere på, hvordan en enkelt farve i rummet ses eller opleves.

Farvernes fremtræden, det vi ser, afhænger blandt andet af rummets belysning: hver lyskildes egen farvetemperatur (fra kold til varm, måles i kelvin) – og af lyskildens evne til at gengive farver. En lyskilde med en kold farvetemperatur, kan sagtens være god til at gengive varme farver, som f.eks. hallogen.

Evnen til farvegengivelse angives efter en RA-skala, hvor 100 svarer til dagslyset. Mange lysstofrør til kontorer har en RA-værdi på 80-84. Lysets styrke – hvor kraftigt det er (lux), og hvordan lys fra forskellige lyskilder lapper ind over hinanden og veksler med skygge og mørke, har også indflydelse på, hvordan farver fremstår i et rum.
Se også: Lys

Kunstmalere har altid eksperimenteret med, hvordan forskellige kulører og nuancer interagerer og ændrer karakter afhængig af de omkringliggende farver og indholdet af forskellige nuancer og kulører i den enkelte farve. Derfor kan man ikke adskille oplevelsen af en enkelt farve fra den helhed, den indgår i. Fra maleriets motiv eksempelvis. Eller fra indretning og belysning i et rum.
Oplevelsen afhænger samtidig af om overfladernes struktur er grove, fine, blanke, matte eller glatte, af farvernes samspil med rummets størrelse og stil, af inventarets karakter og måden, der er møbleret på, samt af belysning og dagslysforhold.
Derfor er det umuligt at vide præcist, hvordan hvert enkelt menneske vil opleve nuancer af farver i en konkret indretning.

Tilføjer vi ekstra farver til et allerede farvesat rum, synes de eksisterende farver at ændre karakter. Det er et fysiologisk fænomen: øjet korrigerer farver efter hvilke baggrundsfarver, de ses sammen med. Eksempelvis kan farven vi først så som gulgrøn sammen med en rød stol, virker nu blågrøn sammen med en sort stol. Vores øjne ser et samlet billede af farvekollektionen, lægger lys til og trækker lys fra.

Det er den samlede farvekollektion i en indretning, der iscenesætter en tilsigtet stemning og stil – ikke hver farve hver for sig. Da der er utallige måder at sammenstille farver på i en indretning, er der derfor ikke nogen let genvej eller ganske bestemte farvekombinationer, der virker alle vegne.
Derfor er det nødvendigt til hvert rum at prøve sig frem og have flere farver i spil, før man vælger endeligt – at gøre sig umage. Det er nemmest, hvis man først definerer, hvilken stemning, man ønsker og ikke en bestemt farve. Det giver flere valgmuligheder indenfor en farverække.

Mens mørke farver absorberer lys, reflekterer de lyse farver mest lys tilbage i et rum. Er farven på et gulv eksempelvis sort, så hjælper det ikke med flere lux, det meste lys absorberes uanset. Meget kulørstærke farver og stor kontrast mellem farver i forskellig kulør og lyshed fører ofte til de største diskussioner om ”kan lide – kan ikke lide”.
Kulørstærke farver opfattes generelt både som mere påtrængende, men også som livligere og gladere end afdæmpede farver med kun lidt kulør. Afdæmpede farver opfattes til gengæld som mere rolige/beroligende/venlige.

Farvesætning med afdæmpede og afstemte farver og med nøje udvalgt kontrast mellem kulørerne, opleves af mange mennesker som smagfuld, klassisk og elegant. Andre finder den samme farvesammensætning kedsommelig og uinteressant.

Er farvesætningen i et rum næsten helt uden kontraster og med meget afdæmpede kulører, kan rummet ofte opfattes som trist eller ligegyldigt. Især hvis farvesætningen er domineret af grålige nuancer, fordi grå farver indeholder sort, der absorberer lys. Rum, hvor alt er hvidt fra rummets overflader til inventaret, kan opleves som rene og kliniske, men også som skræmmende.

Farveblanding af pigmentfarver (som i maling) er forskellig fra farveblanding af lysfarver (som på computeren).
Farveblanding af pigmenter kaldes subtraktiv farveblanding: jo flere farver vi blander, jo mere lys trækkes fra. I princippet indtil vi har sort maling.
Farveblanding af lys kaldes additiv farveblanding: jo flere farver vi blander, jo mere lys får vi. I princippet indtil vi har hvidt lys.
Derfor kan man ikke finde farver til rum (vægge, lofter, gulve, møbelbetræk) på computeren.

I det virkelige fysiske liv har forskellige kulører på flader evnen til at trække lys fra, mens belysningen og lyset lægger lys til.
Både den additive og den subtraktive farveblanding er i spil, når rum skal farvesættes.

Mange har op gennem historien interesseret sig for mystikken bag farverne. Blandt andet Newton, Goethe, Johannes Itten og Josef Albers. Deres undersøgelser og forskning har vist vidt forskellige resultater.
Goethes , Ittens og Albers’s praktiske forsøg er af størst betydning for, hvordan vi får farver til at virke på tilsigtede måder, når det gælder farvesætning af rum.
Der findes mange myter om farvers fysiske, psykologiske og visuelle virkning. Skal man farvesætte rum, gælder det først og fremmest om at bruge øjnene.

Maleri af Johan Wolfgang von Goethes hjem i Weimar

GUIDE:
For at sikre, at farverne kommer til at fremstå, som man ønsker, skal man ikke vælge én farve ad gangen, men 2-3 muligheder indenfor hver farvenuance, så man kan afprøve virkningen på stedet med det rigtige lys, ligesom det også er en mulighed at ændre lyskilderne.
Det er nødvendigt at arbejde med alt, der skal farvesættes, samtidig. Herunder også materialers overflader: træ, stål, sten mm.

1. Få først et overblik over, hvilke flader og genstande der skal besluttes farver til i et rum. Skriv evt. en liste eller lav småskitser, som en slags huskeseddel. Find et mål for hvad farverne samlet skal kunne i rummet.
2. Find derefter ud af hvordan hver flade og genstand skal fremstå i forhold til hinanden ved hjælp af følgende begreber: lys/mørk, varm/kold, kulørstærk/kulørsvag/ukulørt.
3. Notér hvis der er ting, der visuelt skal være mere fremtrædende end andre (f.eks. at noget skal være mere kulørstærkt end alt det øvrige i rummet) .
4. Beslut hvilken stemning, rummet skal fremstå med som en helhed: f.eks. let/tung, livlig/rolig o.lign.
5. Herefter kan findes en 2-4 farver for hver flade/genstand. Disse kan organiseres i “familier”, så alle farver vurderes samtidig. Handler det om fliser, tekstiler og gulvtæpper, er det nødvendigt at anskaffe prøver på de rigtige materialer – udprint fra computeren duer ikke. Placer gerne farveprøverne i den rigtige belysning og på det sted i rummet, hvor de skal ende med at bo.
6. Handler det om vægfarver, så mal en 2-3 nuancer op i lidt større områder – farven kan ikke vurderes alene ud fra en lille papirprøve, der kan kan være retningsgivende.

En farve kan betage opmærksomheden, når den er usædvanlig og smuk: som en sommer-himmel-blå, en solnedgang, en sennepsmark og lyset over engen en tidlig morgen. Farver i rum kan give inspiration, arbejdsglæde og livslyst.