Bæredygtighed, Indretning

HJERTELIG BÆREKRAFT

Det handler om mennesker. Os.
De næste generationer.
Om klima, verdensmål, økologi, økonomi, Kloden, planter, vand, dyr, ressourcer, recycling, systemer, børn og trivsel.
Først og fremmest handler det om balance, helhed og meningsfulde liv.

Økonomisk/økologisk bæredygtighed: Balance i naturen for menneskeheden og helheden
Social bæredygtighed: (Stærke) relationer, samarbejde, samvær og kommunikation
Menneskelig bæredygtighed: Det enkelte menneskes trivsel, velvære – og om ånd/mening

*
ALT, hvad vi bruger, producerer og har, er fra Jorden.
Hvor skulle det ellers komme fra?
Det betyder også, at der ikke er noget, der hedder ”væk”. Vi kan ikke bare smide noget i skraldespanden, og så holder det op med at eksistere. Det er her stadig, bliver bare flyttet fra et sted til et andet.

Skal vi ommøblere for at understøtte ny organisation eller flytte til et nyt sted, kan det være mest fornuftigt at genbruge de møbler, lamper og andet inventar, som vi allerede har.
Undgå at noget nyt produceres.
Det kan måske endda gøre indretningszoner ekstra hyggelige, stemningsfulde og vedkommende at sammensætte stiludtryk fra forskellige tider. At indretningen fortæller en historie.
Det kræver blot omhu i måden vi sammenstiller møbelgrupper på og supplerer med matchende farver på vægge, punkt-belysning, planter, billeder, tapeter, kurve, krukker osv.

Vi kan upcycle slidte møbler med nyt betræk, maling, skifte brækkede dele, rengøre og pudse af, skære bordplader ned til i andre størrelser, selvom det måske er dyrere i kroner end at købe nyt.
Her gælder det om at undersøge, hvor mange ressourcer det så kræver, ikke blot i mandetimer, men i forbrug af materialer og hvilket aftryk upcyclingen sætter i det samlede CO2-regnskab.

Det afhænger også af, hvilken kvalitet – holdbarhed og levetid – møblerne er produceret med i første omgang.
I nogle tilfælde, som når kvaliteten i forvejen er for ringe, vil det være mere bæredygtigt at skille alle dele ad og lade dem indgå i genanvendelse til materialer i nye produkter – og så købe eller bygge nyt inventar. Nyt inventar kan også være produceret af genanvendte og upcyclede materialer.

Møbel- og inventar-producenterne løber lige nu hurtigt for at omlægge til bæredygtige produktioner. Cradle-to-cradle, cirkulær økonomi, økologisk skovbrug, uddannelse af kvinder og etablering af arbejdspladser i fattige lande, bygning af skoler, produktion med genbrug af plast, træ, sten, tekstil, omlægning af transport, vandforbrug, energi, affalds-behandling, mad, vand osv., bliver indtænkt, gentænkt, forbedret og tilpasset.
Det er en kompliceret og større proces, fordi hver producent både skal tænke længere ud fra deres produktion til samspillet med den store helhed og til, hvilke samfund og systemer, vi måske skaber i fremtiden.
Processen er først lige begyndt.

Det kan være det mest bæredygtige at købe nyt. Skal man det, er kvalitet og fysisk holdbarhed selvfølgelig det mest klima-rigtige. At købe det, der kan holde generation efter generation, især hvis vi passer på det og løbende holder det ved lige.
Af og til kan det være bedre at anvende produkter, der netop ikke holder ret længe, men går i opløsning, smelter, fordufter eller på anden måde automatisk går hurtigt tilbage i kredsløbet som føde, muld eller energi.

Da vi ikke ved ret meget om, hvordan fremtidens, klodens og menneskers liv ser ud om 5, 10, 30 og 100 år, er det vigtigt at vælge basismøbler, der er veldesignede æstetisk: dvs. kan indgå i enhver tænkelig stil og modetendens, der kunne komme.
Møbleringen som helhed i et rum, hus eller arbejdsplads skal kunne tilfredsstille det, som en krop kan: sidde, ligge, slænge, stå, række, gynge, krumme sig osv. Så længe Homo Sapiens har gået oprejst, har kroppens konstruktion kun kunnet det samme. (Læs evt: Fleksibilitet, samt Krop og Rum)
Materialerne skal kunne genanvendes eller helst indgå i naturens eget eco-system. Hvis møblerne er træ, kan vi sikre, at producenterne er med til at plante ny skov.

Vi kan sikre, at tekstiler er slidstærke, brandhæmmede og i fibre, der både gavner helhedens cyklus og er behagelige for mennesker at røre ved og sunde at leve med. Vi kan sørge for at lyddæmpede flader på lofter og vægge er produceret bæredygtigt.

I en bæredygtig indretning er der også sagtens plads til finurligt kunstnerisk special-design. Det kan jo være bygget netop af affald, der ikke forgår så let, som et rum-i-rum midt i et storrumskontor lavet af colaflasker, bildæk, campingtallerkener, halve glasfiber-både og andet.
Møbleringer eller installationer, der kalder på glæde og humor og om andre former for udfoldelse end slavearbejdet: områder for kreativitet, ro, mindfulness, fysisk udfoldelse og leg.

Eller det kan være smukt tilpassede bænke, borde, sofaer, huler og arbejdspladser i nicher, der er omhyggeligt fremstillet i træ, natursten, uld, hør, linoleum, kork og kan leve meget længe – og stadig opleves som æstetisk for de fleste. Møbler, hvor patina kun gør dem smukkere.
Vi kan altid spørge ind til produkternes lange historie: Hvor kommer det fra? Hvor skal det hen? Hvordan genererer det forbedring på et lille og stort plan?

Når vi skal skabe områder i indretningen med sanselighed, farver, lyd, lys og udvalgte stemninger, handler det ikke bare om møbler, men også om, hvordan gulv, vægge og lofter skal fremtræde. Her hjælper det ikke særlig meget for sundhed og klima at bruge åndbar naturmaling, som limfarve og linoliemaling, på beton- og gipsvægge eller på ydervægge med plast-dampspærre. Væggene kan ikke ånde uanset.
Men vi kan sikre, at plast-baseret maling eller lim til montering af tapeter og fotostater alligevel gør så lidt skade for miljøet som muligt.

Vi kan også sørge for, at det er muligt at udlufte rum med gennemtræk ved at åbne vinduer, så vi kan dufte skov og hav og marker i den vind, der kommer ind. Ligesom vi kan sørge for at vælge de indendørsplanter, der bedst muligt spreder ilt, friskhed og renser luften.

Der skal være smukt! Og sanseligt.
Indretningen skal give nærhed, mening og åndelig næring.

430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag, 30.000 bliver indlagt. 100.000 danskere er alvorligt ensomme, selvom de går på arbejde. Omkring 350.000 føler ensomhed hver dag (Røde Kors og Maryfonden).

En nænsom og gennemtænkt indretning redder ikke nødvendigvis mennesker fra at føle ensomhed på arbejdspladsen; men indretningen kan være med til at tage hånd om, at der er plads til ethvert menneske på arbejdspladsen. Indretningen kan være med til at være kulturskabende, som at signalere, at det er helt okay, at du helst vil spise alene – vi har lavet hyggelige hjørner til netop det.
Ensomhed handler ikke blot om at være sammen med andre, men om følelsen af adskillelse og tab af, at noget føles meningsfuldt.

I en arbejdspladskultur, hvor det eksempelvis er kutyme, at alle sidder ved langborde eller grupper i kantinen, spejler hinanden ved at grine af det samme – og det ikke er god tone at tage maden med hen til computeren eller ud på en havebænk, spise madpakken senere, møde senere eller gå tidligere hjem, kommer følelsen af adskillelse snigende: ’jeg kan ikke være hele mig på arbejde’.

Vi skal først og fremmest drage omsorg i vores egen andedam, tage iltmasken på, før vi kan hjælpe andre. Derfor skal vi indrette vores arbejdspladser, hjem, skoler, uddannelsessteder osv, så vi højner den menneskelige bæredygtighed, skaber zoner, hjørner og nicher med sjæl og ånd.
Der skal være rum til at være alene, semi-social og mange sammen. Der skal være åbne arealer og huler. Vi skal kunne veksle mellem effektivitet og koncentration, kreativitet, fordybelse og ro. Bevæge os fra arbejdsborde til sansehaver, springvand, digitale projektioner på vægge og hyggekroge.

Vi er selv med til at skabe fremtiden fra det, vi sætter i gang og manifesterer fra nuet.
Når vi skal indrette med nyt og ommøblere, handler det derfor ikke kun om at gætte på, hvad fremtiden kalder på, at vi tager ansvar for. Eller vinkler af, at vi indretter med fysiske ting, der har de rigtige mærker, mens vi bliver ved med at gøre det samme, som vi altid har gjort.
Det handler mere om, hvordan vi kunne drømme om, at fremtiden skal være for alt og alle i kommende generationer. Turde gentænke mit lille liv, lokalt omkring mig og i det store hele.

Det vil bedre kunne bære, hvis det vi skaber både er holdbart og attraktivt: dejligt, smukt, let, poetisk, eventyrligt, inspirerende, meningsfuldt, sjovt, rart – også udfordrende og udviklende.
Vi skal indrette for at skabe meningsfulde liv i balance og forbundethed med naturen.

Læs også ‘Sanser og Rum’
Læs også ‘Krop og Rum’