Farven turkis er en blanding af blå og en lille smule gul. Farven ligger derfor i farvespektret mellem blå og grøn.
Det er den farve, de fleste har sværest ved at definere: hvornår er den grøn? Hvornår er den blå, f.eks. som cyan?

På grund af farvens indhold af en lille smule gul, lyser turkise nuancer mere end blå nuancer.
Derfor kan turkis bringe oplevelsen af lys ind i mørke rum, som man måske ellers ville male blå eller grønne.

Jomfru Maria er klædt i blåt, symbolet for renhed.
Klart blåt lys healer.
En farvet overflade har den egenskab, at den kan absorbere det fulde farvespektrum af lys, med undtagelse af den farve, vi ser, for eksempel blå.
Det betyder, at den farve, vi ser på en overflade, ændrer karakter (ændrer endda farve) afhængig af lyset.

Farven grøn forbinder vi med natur, så det er ikke underligt, at vi kalder det ”grøn omstilling” når vi ændrer en produktion fra ‘sort økonomi’ til ’grøn økonomi’, hvormed vi mener en omlægning til mere miljøvenlige produkter, forbrugsvaner og produktioner, der medfører en renere verden.

Ordet grøn kommer fra det indoeuropæiske ’ghre’ i lighed med ’græs’ og ’gro’.

Plantefarvede garner har været kendt i flere tusinde år. Da de fleste planter farver gult, grøngult og rødgult, får man grøn ved at overfarve de gule garner med blåt.
Grønne pigmenter fra jorden er grøn umbra, smaragdgrøn, kromoxydgrøn.

Lyserød er en blanding af magenta og hvid.
Farven blev registreret i det 17 århundrede til at beskrive bleg-røde blomster. I 1700-tallet var det ganske almindeligt at se unge mænd spankulere omkring i lyserøde silkedragter pyntet med blomstret broderi.

Modsat opleves ren magenta og pink som voldsomt påtrængende, dramatisk, sofistikeret, saftig og lidenskabelig som kirsebær og rødvin, den farve, som Johann Wolfgang von Goethe kaldte ’purpur’ og omtalte som den himmelske farve.

Lyserød betyder simpelthen ’lys rød’.