MØBLERINGSPLAN
En målfast møbleringsplan gør kommunikationen konkret og realistisk.
En møbleringsplan samler alle ideer og detaljer til en helhed.
En møbleringsplan er et værktøj
Flere planer med forskellige møbleringer af samme rum kan sammenlignes og synliggøre konsekvenser af til- og fravalg.
En målfast møbleringsplan konkretiserer de ideer, der har været på bordet og kan vise nye ideer. Det gør det lettere at forestille sig, hvad og hvordan vi vil gøre i praksis – eventuelt gøre noget på andre og bedre måder.
En møbleringsplan er et værktøj, der viser, hvordan møbler og ting er placeret i forhold til hinanden på en realistisk måde. Man kan se, hvor man kan bevæge sig fra det ene til det andet, hvor man kan sidde, ligge og stå.
Om man kan gå rundt om noget eller imellem noget.
Hvordan man kan gøre noget.
Derfor er møbleringsplanen “et spejl”, der giver et konkret bud på det, som man siger, at man vil gøre.
En møbleringsplan viser realistiske størrelser på møbler, ting, tæpper, samt længder og bredder på mellemrum. Derfor er det lettere at sigte efter, f.eks. hvor stor en sofa skal være, hvis man skal købe en ny.
Forelsker man sig i en, der er større end den, der er tegnet på planen, kan man let tegne ovenpå og gennemskue konsekvenserne af, hvad der så måske må fravælges.
En møbleringsplan fastholder, hvad vi snakker om.
Vi kan pege på det ene og andet.
Planen er en huskeliste, hvor alt samlet på een gang.
Vi kan lettere se, hvilke vægge der skal have farver/tapet/fotostat for at understøtte en møbleringsgruppe: en stemning omkring en bestemt situation, f.eks. en zone, hvor mennesker mødes.
Vi kan se, hvor mange stole vi har brug for, hvor der plads til reol og opbevaring, om der er plads til planter, hvor vi vil belyse og hvad vi ser, når vi sidder et bestemt sted.
En møbleringsplan er et realistisk scenarie – før vi gør det virkelighed.
Eller kasserer det, for møbleringsplanen er ikke virkelighed.
Vi kan altid tegne en ny og anderledes plan.
Flere planer med forskellig møblering af det samme rum, fastholder dialogen i at forblive konkret, selvom vi har mange ideer, der ikke alle sammen kan blive til noget.
Vi kan se konsekvenserne af til- og fravalg, mulighederne ved den ene eller anden møblering.
Vi kan sammenligne A og B.
Fra møbleringsplanen kan man pille enkelte zoner ud, tegne på alternative sammenstillinger og leve sig ind i, hvordan man samtaler/mødes/udfolder en handling, og om en situation er intim eller formel. Man kan se, hvor meget noget fylder i den volumen, man har til rådighed: rummets længde og bredde.
På en målfast møbleringsplan kan man med en lineal måle inventar og afstande, så man sikrer, at der også er plads nok i det virkelige liv.
En møbleringsplan er en helhed.
Designet af hele rummet eller en række rum.
Man kan se, hvordan møbleringen forholder sig til, hvor der er vinduer, døre, ganglinjer, åbne pladser, tætte møbleringsgrupper, høje reoler, tæpper og planter osv.
På en møbleringsplan kan man lege med fantasier om en indretning, uden at det koster noget – undgå fejl og forkerte beslutninger. Man kan fantasere sig ind i fremtiden.
En møbleringsplan antyder en stemning og viser om en stol er stor eller lille, men den viser ikke møblers stil og design. Med udgangspunkt i møbleringen på planen kan man derfor fokusere på hvert enkelt møbel for sig og have mange valgmuligheder for stil og udtryk i spil uden at miste overblikket.
Forestille sig, hvordan hvert møbel spiller sammen med helheden for at sikre, at den samlede stemning bliver som man drømmer om.
Møbleringsplanen kan suppleres med rumlige skitser.
Konkretisering af detaljer, zoner og special-inventar.
Møbleringsplanen gør det lettere at vælge og kommunikere om brugen af et rum i praksis.