Indretning, Rum-krop-ånd

KROP OG RUM

Kroppen er et rum.
Volumen stammer fra latin ’skriftrulle, bog, bind’ fra volvere ’dreje, rulle’.
Det er et samlet udtryk for, hvor meget noget kan rumme, eller hvor meget noget fylder i længden, bredden og højden.
Det er noget af en vis størrelse, tykkelse eller tyngde, et vist omfang, som en frisure – eller en krop.

En normalt fungerende krop er en mekanisk konstruktion med led, der kan bukke, bøje, vride, sno: knæled, ankler, hofter, albuer, nakke, rygsøjlen osv.
De fleste møbler er designet til netop den mekanik.
Kroppen indeholder også blod og bløddele, muskler, nerver, sener, knogler, kød, fedt, organer, hjerne, grundstoffer, tanker, følelser, sanser osv.
Men kroppen er også et rum, en form, der fylder – et volumen.

Indretning i et rum er organisering af massive 3-dimensionelle volumener i forskellige størrelser og former: møbler, figurer, genstande.
Nogle kan vi sidde, ligge og gynge på, stå ved, gøre noget med eller opbevare noget i.
Ofte placerer vi dem efter et vist mønster, både efter hvordan de skal bruges og også for æstetisk at styre rytmer, grupperinger og mellemrum. Mellemrum er de immaterielle volumener, hvor vi mennesker bevæger vores krop fra et sted i rummet til et andet.

Vi kan fokusere på kroppen, mærke den som et rum. Mærke at vi er en massefylde, stor eller lille, betrukket med skin, et volumen, der lige nu står eller sidder inde i et andet rum.
I vores stue eksempelvis.
Som er inde i et større rum, huset. Som er inde i et endnu større rum, byen, som er inde i et meget større rum, den kun 10 km høje troposfære i atmosfæren omkring jorden. Troposfæren er vores allesammens rum, vores hjem, det eneste rum, vi kan leve og eksistere i.

Det handler om bæredygtighed: når vi mærker, at vi selv er et rum inde i rum i rum i atmosfærens rum, så forstår vi, at vi ”bruger” et stykke atmosfære til at indrette noget i. Være i. Leve. Gøre noget sammen.
Det kan unægtelig føre til en vis ydmyghed at vide, at hvad og hvordan vi indretter i de rum, vi bor og arbejder i, fylder på kloden. Tager plads i den atmosfære, som vi deler med alle andre og alt andet.

Derfor er det vigtigt, at vi indretter meningsfuldt og på en måde, som kan ”holde” længe; skaber omgivelser, der er givende, rare, trygge, udfordrende og udviklende for både krop, sjæl og natur. At vi så vidt muligt undgår at skulle om-indrette igen og igen, selvom vi ikke kan gætte, hvordan fremtiden kommer til at se ud om 5, 10 og 30 år. Kroppens mekanik og vores kropslige fornemmelse af de rum, der er uden om menneskekroppen, vil under alle omstændigheder forblive de samme.

Det er måske nemt at mærke sin egen krop og rummet omkring den, hvis vi er i et mindre rum som en port, en stue eller en smøge, mens store høje rum kan være sværere at mærke. Danske landsbykirker i romansk stil er lavloftede og intime (vi er i samme rum som præsten og Gud) i modsætning til højloftede gotiske kirker, som Aarhus Domkirke, hvor lofthøjden kan få os til at føle os små: Gud er stor, vi mennesker er små.

På samme måde er det kun få, der bevæger sig ud midt på store åbne byrumspladser, medmindre der er et træ eller springvand i midten; vi lister os helst rundt langs husene, selvom vejen rundt er længere end at gå midt over pladsen.
I storrumskontorer og biblioteker kan vi bevæge os af de indtænkte ”stier” mellem møbleringer; men kender vi stedet godt kan vi lige så ofte bevæge os ad mere snørklede mellemrum for at komme forbi noget attraktivt. På samme måde som vi kan foretrække marguerit-ruten fremfor motorvejen, hvis vi har tid nok. Som vanedyr er vi tilbøjelige til at bevæge os ad de stier og ruter, vi er vant til, uanset om det kunne se bøvlet ud for andre.

Nogle får klaustrofobi, når deres krop tvinges til at opholde sig i meget små rum, andre bliver bange ude i det åbne. Vel og mærke når det gælder rum i huse og byer, hvorimod huler i skoven og en rask tur udover heden og engen ikke nødvendigvis fremelsker samme frygt: her er vi i højere grad sanseligt nærværende og kropsligt funderet.

Stiludtryk, tendenser og mode i indretninger afspejler, hvordan vi lever og tænker på det pågældende tidspunkt. Der skal ikke være meget debat i medier om ’frie agenter’, ’balance mellem digitalt og analogt arbejde’, ’hjemmearbejdstid’, ’sundhed på arbejdspladsen’, ’flexjobs’ og forudsigelser om det næste skridt frem mod mere vækst, før arbejdspladser med baggrund i mange års betragtning af mennesker som varer og maskiner indretter for at få mest muligt ud af menneskemaskinen og holde på den attraktive arbejdskraft.

Nu i 2019 synes den globale klimakrise at tvinge os til hverken at tænke så kortsigtet eller at hoppe på hurtige fix. Hvordan indretter vi, så vi understøtter gode hele liv i balance med klodens natur og ressourcer for generationer langt frem i tiden?

Samtidig med øje for andre former for vækst kunne det måske være klogt opmærksomt at følge de bevægelser, der gror frem nedefra. Flere og flere hopper af hamsterhjulet, ikke blot fordi de bliver syge af stress. Eksempelvis er der eksperimenterende bevægelser i gang om at skabe små økologiske samfund, tiny-house-bevægelser og voksende grupper af unge, som søger efter liv fri af systemer, fagforeninger og restriktioner.

Mange overvejer, hvordan de kan klare sig for meget mindre, bo på mindre areal, arbejde mindre, dele jobs og hjælpemidler, måske med det mål at få mere meningsfuld tid til frivilligt til at skabe lokale kulturer, der bygger på omsorg, nærhed og forbundethed med naturen.

Fremtidens huse og indretninger fylder fysisk mindre – der skal være plads til vild natur, – træer, frugter, blomster, bier og fugle. Fremtidens indretninger understøtter netop større kropslig og mental forbundethed med naturen. Vi vil arbejde og bo, så vi helt sikkert ved, at vi gør noget fremadrettet godt for os selv, hinanden og helheden: vores egne nære rum og jorden i den større fælles troposfære. Vi vil mærke, at vi er her på kloden og sikre, at vores børn og børnebørn mærker det.
Fremtidens indretninger handler ikke blot om inventar, der er produceret bæredygtigt, genbrugt eller som kan alt muligt. Fremtidens mennesker er globale borgere, bevidste om, at enhver volumen interagerer med alt andet rumligt. Rum og rum.
Hvis vi vil vide, hvordan vi i dag skal indrette for fremtiden, skal vi spørge både hjerte og krop.

Læs også Hvad er Rum?
Læs også Hjertelig bærekraft