Lys –
Lys
Uden lys og skygge kunne vi ikke opfatte form.
Var der enten totalt mørke eller totalt lys, kunne vi slet ikke orientere os i verden
For at skabe stemning og sanselighed i en indretning gælder det om at veksle mellem lys og mørke, at skabe skyggefulde overgange og sætte spot på det, der virkelig skal ses
Lys er nødvendig for, at vi kan se.
Lyset påvirker også vores humør. De fleste af os kender til forskellen på at vågne op til en solrig dag, hvor skygger fra blade på busken udenfor danser hen ad gulvet i takt med brisen og at vågne til regnfulde tågede dage, hvor alt er gråt-i-gråt og ens.
Ikke bare humøret men også vores energiniveau er forskelligt afhængig af lyset.
Det er ikke underligt, da solens elektromagnetiske stråler er vores og klodens livsenergi. Uden solens lys fandtes livet på jorden ikke.
I Norden kan vi lide at hygge.
Især derhjemme tænder vi hyggelamper i hjørnerne og sætter lysestager med stearinlys parvist hist og pist. Dunkelheden med små lyszoner her og der får os til at slappe af og krybe sammen med hinanden eller alene med uldtæpper i sofakrogen. Selv i en lille stue belyser vi hver situation for sig: spisebordet, læsehjørnet, strikkekrogen, så vi kan bevæge fra en lyszone til en anden.
På arbejdspladser er der lovkrav om grundbelysning med 2-, 3- eller 400 lux eller mere, afhængig af rumfunktion: kontorer, gange eller produktion. Krav, der skal opfyldes, så arbejdspladsens medarbejdere kan se, finde vej og arbejde forsvarligt.
Øjet er skabt til at at skelne mellem kontraster, så vi kan opfatte form, orientere os i verden og afkode, hvor vi kan slappe af, være trygge og hvor vi skal være på vagt og på jagt. Så længe lyset er ensartet tilgodeser hverken stor eller lille lysstyrke menneskers behov for kontrast og trivsel.
Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun tilgodeser lys-kvantitet og energiforbrug, men også lysets og lyssætningens kvalitet. Kvaliteten af lys handler ikke alene om, hvad vi skal kunne se, men om vores velbefindende, humør og mentale energi.
Eksempelvis at vi kan hygge os og se forskel.
Til kvaliteten af lys gælder også lysets samspil med flader: at der er en veksling mellem flader, hvor lyset kan spejles og reflekteres og matte flader, der fremstår ensartede, uanset hvordan der belyses. Lysets interaktion med farver og farvesammenstillinger er meget vigtigt for, hvilke stemninger vi skaber i indretningen.
Eksempler på stemning kan være: ro, livlighed, varm, afdæmpet, mystisk, let, kølig, intim, formel, hjemlig, festlig, fortryllende, rå, poetisk, tung, hyggelig osv
Vi kan skelne mellem dagslys, grundbelysning (rengøringsbelysning), funktionelt lys, æstetisk lys og stemningsskabende belysning.
Belysning i kontorarealer er typisk lysrør og downlights med LED-lyskilder, en grundbelysning der sikrer ensartet og nok lys.
Lys fra lamper, hvorfra refleksion i skærme undgås og lys fra bordlamper, der skal give hver medarbejder indflydelse på individuelt at kunne regulere lyset på deres arbejdsbord, tilfører ikke hygge, intimitet, livlighed, ro eller dramatik til indretningen. Medmindre den ensartede grundbelysning er slukket eller dæmpet og kun en enkelt arbejdslampe er tændt.
Mange steder kan lyset i mødelokaler dæmpes separat for ikke at konkurrere med noget, vi skal vise på en fladskærm. Men uanset om lyset er skruet op på fuldt blus eller dæmpet, er det stadig ensartet. Mange steder slukkes lyset af sig selv via en føler, hvis der ikke er bevægelse i rummet. Det sparer energi, så vi udsender mindre Co2.
På nogle plejehjem styres lyset i dag via en computer, så det dæmpes og farves som morgenlys og aftenlys. Det sikrer at beboerne bliver trætte på nogenlunde samme tid.
I butikker er målet med belysningen at eksponere varer. De tidligere anvendte spots med hallogen, der har en rigtig god farvegengivelse næsten svarende til dagslyset, sætter fuldt blus på det, der skal sælges. Hallogen er de fleste steder erstattet med LEDspots med tilsvarende god farvegengivelse. Mindre vigtige arealer i butikken som ganglinjer er ofte mere skyggefulde eller mindre belyste, så vi automatisk fokuserer på de belyste varer.
I mange supermarkeder bruges lysrør eller LED med forskellige evne til farvegengivelse – f.eks. rør, der er gode til at gengive gul og grøn over Frugt-og-Grønt-afdelingen. Rør der er gode til at gengive rødt over kølediske med kød. Brunligt kød kan ikke sælges.
Farvegengivelse måles i RA, en skala fra 1-100. Ra 100 svarer til dagslyset, der jo gengiver farver “korrekt”. Rød ses som rød, blå som blå. Har lyskilderne lavere Ra-værdi kan farver opleves mere gullige, grålige, brunlige eller rødlige.
Desværre markerer ikke alle lyskilde-producenter Ra-værdien på indpakningen. Den blå sofa kan pludselig synes blommefarvet eller violet, efter at vi har skiftet pære i en lampe.
LÆS MERE om farvegengivelse i Farver i Rum
High power LED med stor og eller lille spredning, kan have en varm eller kold hvid farve og er energibesparende, dog af svingende kvalitet i skarphed: Da lyskilderne er en sammensætning af små dioder, kan skygger fra genstande i visse tilfælde fremstå uskarpe, ligesom der kan dannes småskygger på det, der belyses pga af afstanden mellem dioderne.
Spots giver retningsbestemt lys, der fremhæver formen på de genstande, der belyses, for eksempel en skulptur, vare eller mannequindukke. Hvor stor vinkel lyset fra en spot kan have, afhænger både af hvordan huset på en spot er konstrueret og af selve lyskilden.
Skygger på og fra møbler, mennesker og genstande er afgørende for, at vi oplever verden 3-dimensionelt. Vi kan ikke forstå verden, når alt får lige meget lys fra alle sider. Vi skal koncentrere os mere.
I stærkt sollys er skyggerne ikke blot skarpere. Der er nuancer i forskellige skygger, når lyset reflekteres af flader, fra hvilke der falder skygger i 2 eller flere retninger, nogle gange indover hinanden.
Vi bliver ganske enkelt mere glade, når verden er sanseligt oplevelsesrig i grader af lys og skygge, og vi ser generelt bedre.
Når øjet ældes kan det modsatte dog gøre sig gældende: store kontraster mellem lys og skygge kan give oplevelse af blænding, især når lyskilden er lille som fra en lampe. Det gælder også, hvis vi har opholdt indendørs i halvdunkle omgivelser og kommer ud i stærkt solskin. Øjets muskler er langsommere til at omstille sig, når øjet er ældre.
Retningsbestemt lys er også med til, at vi kan se skygger, der bevæger sig. Opfatte at noget er levende.
AROS og Kulturhistorisk Museum Randers
På teatre handler belysningen om netop at skabe stemning. Om at belyse de skuespillere, vi helst skal fokusere på i en bestemt monolog eller scene. Eller vi skal lytte til en stemme, der taler fra mørket.
Den helt enkle teaterbelysning består af grupper af spots isat forskellige farvefiltre eller filtre med huller, som kan illudere flimren, sne og lign. Mere avanceret er digitalt og motoriseret teaterbelysning. Uanset sætter det krav til lysmesteren, der har ansvar for med lyset at skabe den rette stemning og eksponering omkring hver scene, så vi udover skuespillernes præstationer bliver forført og betaget.
I privatboliger kan vi frit anvende næsten enhver form for belysning til at iscenesætte varierede stemninger, så længe alle installationer er lovlige og energi-rigtige.
Mange tænker først og fremmest på lys som ”lampe”. I ønsker om lys, der fremmer hygge og hjemlighed, bliver valget af lyskilde ofte afgrænset af hvilke lamper, vi har i forvejen. Det er dog bedst først at forestille sig, hvor man har brug for meget lys, lidt lys og hvor der med fordel kan være dunklere og mere skyggefulde overgange.
Derefter vælge lyskilde og lampe.
Hejmdal – kræftpatienternes hus Århus. Arkitekt Frank Gehry.
For at opnå forskellige stemninger omkring møbleringszoner, der ikke har samme funktion, skal der være lys/mørke variation: meget belyste områder skal variere med afdæmpede, skyggefulde og måske ligefrem mørke områder.
Der skal også være variation mellem ensartet belysning (der svarer til himmellyset), spotbelysning (retningsbestemt lys, der svarer til direkte lysstråler på en skulptur, maleri, reol, farvet væg) og indirekte belysning (som en bordlampe, der belyser et sidebord, der herfra reflekterer lyset ud i den nærmeste del af rummet).
Retningsbestemt lys kan også vise den retning, vi skal gå i.
For at skabe bestemte stemninger, variation og kontrast i indretningen, skal der heller ikke belyses med lige mange lux overalt. Lys, skygge og mørke interagerer jo med overflader, møblering, farver, stil og designudtryk.
Kulturhistorisk Museum Randers
Æstetisk lys handler om at skabe smukke oplevelser med lys, som et immaterielt kunstværk.
Æstetisk lys kan være fænomener med lys, som opstår af sig selv, f.eks. fordi et rum har en smal åbning ud til, hvor solen eller dagslyset netop kommer ind i rummet ”på en smuk måde” (LÆS MERE i Funktion og Æstetik). Eller æstetisk lys kan skabes med kunstig belysning, digitale effekter, farvefiltre mm.
Ikke kun sollys, men dagslysets variation i det hele taget påvirker humør og søvnrytme. Vi ved, at rigeligt med dagslys kan dæmpe depression og stress. Dagslys er nødvendig for vores velbefindende og derfor en vigtig del af indretningen, enten som direkte sollys, himmellys, reflekteret lys fra overflader udenfor – og som fravær af lys, når det er aften og nat. Vi har brug for at følge med i, hvordan dagslyset skifter og kan hente inspiration til lyssætning med kunstig belysning herfra.
Direkte sollys har den største kontrast mellem lys og skygge, giver derfor indretningen karakter og gengiver farver klart og tydeligt. Modsat er reflekteret lys, f.eks. fra en nabobygning tæt på, hvorved en del lys går tabt. En jævn indirekte belysning i indretningen udvisker forskelle mellem lys og skygge, farverne afdæmpes, så de fremstår mere grålige.
Derfor har rum, der udelukkende er belyst med indirekte belysning, en vis søvndyssende virkning ved længere ophold.
Kontrast holder os vågne.
Stor kontrast mellem lys og skygge kan dog også virke som blænding. Svagtseende oplever blænding, hvis de skal bevæge sig mellem stærkt oplyste og mørke områder. Blænding kan også distrahere koncentrationsevnen f.eks. ved computerarbejde og når vi skal se film og tv, så det kan være nødvendigt at sørge for, at man kan regulere med afdækning eller filtrering.
Belysning kan være nedadrettet, opadrettet, diffust og spredt, smalstrålet og koncentreret. For at opnå den helt rigtige belysning, er det vigtigt ikke at kigge på lamper, men at formulere krav til, hvad lyset i indretningen skal kunne – både i forhold til, hvad man skal kunne se og hvad man vil opleve. Derfor skal belysningen tilpasses møbleringen.