Orange er en sekundær farve, blandet af gul og rød. Derfor findes den i et hav af nuancer, der fremstår vidt forskelligt.
Blandes hvidt i en orange, bliver farven ikke bare lysere, men mere ferskenfarvet og kan tendere lyserød eller smør-farvet afhængig af om udgangspunktet er en rødlig eller gullig orange.
Blandes farven med sort, bliver farven heller ikke blot mørkere, men mere brunlig, jordfarvet terrakotta eller murstensfarvet mod det rødlige eller gullige.

Orange symboliserer livsglæde, energi, nydelse, opmuntring, begejstring, spontanitet, humor, seksualitet, handling, kraft – og forbindes ofte med ild, flammer og solen.
Orange symboliserer også: Umodenhed, uvidenhed, brand, fare, frustration, uro og overfladiskhed.

Vi ser den typisk som en ”aktiv farve”, der udstråler varme og glæde på en anden måde end gul og rød. Orange symboliserer noget tropisk, eksotisk og det at være optændt af noget. Farven er udadvendt, tenderende til det uhæmmede, frigørende eller ungdommeligt legende.

Farven associeres også med sommer, rejser, eventyr, underholdende aktiviteter og siges at stimulere sanserne, som at øge appetit og lyst i det hele taget, animere til danseglæde, fest og skabertrang. I Irland har orange en stærk religiøs og politisk betydning.

På grund af sin lysende aktive karakter bruges orange til at skille noget ud fra omgivelserne: redningsflåder, byggezoner, trafikkegler og diverse sikkerhedsforanstaltninger.
Vi kan skelne mellem klar orange, mørk rødlig orange, gylden orange og lysende gullig orange, som nogen vil betegne som mørkegul.

Orange er fantastisk oplivende at bruge som accent-farve i indretninger sammen med en farvepalet i afdæmpede farver eller brunlige, grønlige og rødlige efterårsfarver.

Ren svensk blå er komplementærfarve til orange, to farver som Johann Wolfgang von Goethe yndede at kombinere – ”for at skabe harmoni”, sagde han, selvom mange nok vil hævde, at så stærk en kontrast kan fremstå flimrende for øjet.
Dæmpes eller mørknes den blå farve, vil den orange stå lysende og munter på en rolig baggrund, f.eks. som forskellige nuancer af orange puder på et dybt kongeblåt sengetæppe.

I den svenske maler Carl Larsson og hans kone Karins hus, Lilla Hyttnæs, er inventaret i spisestuen fra 1880´erne, som bænke, vitrineskab, vinduesrammer og stole, malet med orange cinnoberpigment.
Farven blev gennem historien brugt som en meget sjælden og kostbar farve. Den samlede farvepalet er inspireret af islandske vævninger: gul okker med hvid, orange cinnober, lys brunsviggrøn og en blanding af berlinerblå og gul okker.
På baggrund af de 3 andre farver, oplyser den orange farve rummet med en blød omsorgsfuld varme, en stemning af hjemlighed og hygge.

Lilla Hyttnæs

I paletter fra malede toskanske og sienesiske renæssance-møbler ses flere hundrede års eksperimenter med at sammensætte de to komplementære farver rød og grøn.
Mønje-farven er en dyb rødlig orange, der står i stærk kontrast til forskellige nuancer af mørke grønne, og sidestillet med ren rød, krapplack rosa, violet, hvidlig umbra og lys siena, fremstår den samlede farvesammenstilling både elegant og farverig.
Farve-paletten herunder er fra før 1900-tallet i toskanske interiør.

Toscana

Begrebet Plastic-fantastica indeholdt en ekspressiv farvepalet, der udtrykte 1960’ernes psykedeliske og intense farver på plastik- og skummøbler, som eksempelvis designet af Verner Panton, David Khouri og i Eddie Squires tapetdesigner.
Siden 1950érne var det lykkedes kemikere at fremstille syntetiske farver, som var modstandsdygtige overfor lys og kemiske stoffer. Farver, der kunne holde.
Den orange er i 60’erne typisk en varm og intens rød-orange.
Supplerende farver til den orange var ofte f.eks. en række af brune nuancer sammen med violet, lilla, gulrød og gul-orange, koboltblå, grøn, lys petrolium og flere stærke røde nuancer, herunder magenta, bordeaux og pink.

Okker, brændt siena, terrakotta, rustrød og kobberfarvet kan siges at være dæmpede nuancer af orange og er ofte lettere at indpasse i indretninger end klare orange nuancer. Deres afdæmpede, lysnede eller mørknede, fremtræden passer delikat til naturmaterialer som træ og sten.

I middelhavslandenes stærke sollys kan nuancerne fremstå som varme hvide eller brunlige, der matcher rød jord og er en forfinet kontrast til støvede olivengrønne farver, salvie-grøn, sandfarvet grus, pinje-grøn og turkisblåt hav; en farverække som eksempelvis også ses i den lokale keramik og på facader.
De samme farver blå-farves i nordens blålige himmellys, – det meste af året fremstår de her grålige og grønlige.

Det er farver, som traditionelt er fremstillet af billige, holdbare jordpigmenter (ofte ler), der har været i brug i tusinder af år og let at få fat i alle vegne.
Det er en nedtonet, nærmest flertydig palet, der kan være en delikat baggrund for de fleste andre farver

Med visse naturmalinger til væg kan man opnå akvarel-lignende pasteller – selv med en klar orange.
Den transparente karakter får en hvid baggrund til at skinne igennem og farverne virker lette og feminine.