Indretning, Møblering

Møblering

Møblering og møblers design er to forskellige ting.
Det er lettere at overskue en indretning, hvis vi først designer helheden: tegner en møbleringsplan i en målfast skala, så indretningen er realistisk (1:100/1:50).
Derefter vælge møblernes design, materialer, farver og stil.

Møblering handler om, hvordan møbler er placeret i forhold til hinanden og i forhold til det rum, møblerne skal stå i. Det handler om, hvor meget hvert møbel eller en møbelgruppe fylder (længde x bredde) og afstanden er mellem dem. Møbler kan ikke placeres på samme måde i et langt og smalt rum som i et kvadratisk rum, selvom vi skal kunne foretage os de samme ting.

På en møbleringsplan kan vi se for os, hvad vi kan foretage os og hvordan.
Skal vi købe nyt, er møbleringsplaner en hjælp til at vide, hvor meget hvert møbel skal fylde, inden vi køber. En møbleringsplan giver mulighed for at vælge imellem mange forskellige udtryk i stil, – vi kan lege med rummets stemning og atmosfære uden at ændre, hvordan møbler er placeret.
Det er en god ide at lave flere forskellige møbleringsplaner (ikke kun én), så vi kan sammenligne dem og vurdere, hvordan hver plan opfylder vores krav og ønsker til, hvordan indretningen skal bruges og se hvilke ekstra funktioner en plan kan have.
Flere løsninger på bordet samtidig gør det lettere at vide, hvad og hvorfor vi vælger til og fra. På planerne kan vi også se ganglinjer, retninger og mønstre i indretningen.


En møbleringsplan er ikke virkelighed. Den er et eksperiment med at placere inventar på forskellige måder på en plantegning – en leg med scenarier om, hvordan noget kan foregå i et rum. Ved at lave flere kompositioner og ikke bare søge efter én rigtig løsning, kan vi sammenligne de forskellige udkast med hinanden, kombinere dem på nye måder og diskutere fordele og ulemper ved, hvordan de enkelte møbleringsmuligheder vil fungere i dagligdagen.
Møblerne på tegningen er på nuværende tidspunkt i processen blot ”brikker”, der hver kan gøres længere, kortere, bredere, være runde, firkantede eller have en helt anden form. På planen kan møbel-brikkerne arrangeres efter linjer for at flugte, efter mønstre eller i grupper adskilt fra hinanden med plads til at bevæge sig rundt imellem dem.


Placeringen af møbler er med til at styre, hvordan vi kan bevæge os gennem et rum, og hvad vi ser og oplever, når vi ligger ned, sidder ned eller står op. Om vi kan se ud af vinduet, når vi sidder i sofaen eller ved spisebordet afhænger både af, hvordan møblerne er placeret, men også af hvor meget møblerne fylder.

Derfor skal vi først gøre os klart hvad, vi skal kunne i rummet, beskrive scenarier for, hvad vi drømmer om at kunne foretage os og opleve. Vi kan kalde det designet-før-designet, eksempelvis:

Jeg vil kunne se ud af vinduet, mens jeg spiser min mad.
Jeg vil skiftevis kunne se ud af vinduet og se fjernsyn uden at skulle flytte mig fra sofaen.
Jeg vil kunne stille mig helt hen til vinduet og se ud på udsigten, uden at der står møbler i vejen.

Eller vi kan skrive lister over det, vi ønsker at gøre, altså handlinger: spise, ligge, se ud af vinduet, se film, skrive på computer, læse bøger liggende, hoppe, høre musik, danse osv. Listen kan bruges som checkliste til at vurdere om alt det, vi ville, er med på den samlede plan.

Se mere: Krop og Rum

Perception: For at vi kan overskue verden omkring os, inddeler vi ”det, vi ser” i grupper eller familier, efter ligheder og forskelle. Når vi organiserer møblerne i grupper, efter retninger, linjer og rytmer er det enklere for os at aflæse, hvad vi kan se og gøre i en indretning. Hjernen skal simpelthen ”tælle mindre”, når vi organiserer møbler efter en vis orden.
Placeres møbler, billeder, lamper tæt til hinanden i grupper, der er adskilt med tydelig afstand til andre møbleringsgrupper, opleves indretningen som mere enkel og overskuelig, end hvis de samme ting er spredt mest muligt. Også selvom der i hver gruppe indgår mange ting.
Eksempelvis: 3 grupper med 9 møbler i hver gruppe opleves af hjernen som “færre” end når 27 møbler er placeret hver for sig.

Se mere Kontrast og principper


Hvor tæt noget skal stå for at opleves som en samhørende gruppe afhænger af, hvordan de enkelte ting i øvrigt ser ud i design, volumen og materialer, så her må vi prøve os frem i det virkelige liv. En sammenstilling af tunge ting behøver typisk ”mere luft” omkring sig end en sammenstilling af lette ting, der til gengæld skal stå tættere, for at vi oplever dem som samhørende i en gruppe.

Afstande mellem ting og grupper har også betydning for, hvordan vi kan bevæge os rundt mellem dem. Typisk regner man med, at et standard-menneske har brug for 60 cm for at kunne gå forbi noget. Skal 2 mennesker kunne passere hinanden, har man altså brug for 120 cm til afstand mellem møbelgrupper.
Flugtveje i kontorer eller institutioner er 130-200 cm.
Men derfor er et modul på 60 x 60 cm hverken en regel for, hvordan møbler skal placeres eller et udtryk for om en afstand opleves som behagelig eller ubehagelig. Skal vi passere mellem to højde skabe, der står med en afstand på 80 cm, kan det sagtens føles klemt eller trangt. Hvorimod vi kan have fornemmelse af luft og udsyn med en afstand på kun 40 cm mellem ting, der er under 50 cm i højden.

For at vide om afstande på møbleringsplanen er realistiske og giver den oplevelse, vi ønsker, må vi afprøve det i praksis. Vi kan flytte rundt på ting, vi har i forvejen af nogenlunde samme højde og drøjde og så måle afstanden mellem dem med en tommestok. Eller lave opstillinger med papkasser, stole, plader og stable ting ovenpå hinanden, vurdere og måle afstande, længder, bredder og højder. Eller vi kan måle afstande i færdige indretninger, der ligner den, vi går efter.
Er vi flere om at skulle bruge et rum, er det en god idé at være flere om at bedømme oplevelsen af afstande – vi oplever verden forskelligt.

En møbleringsplan er kun retningsgivende for den færdige indretning – den ER ikke indretningen. Møblering med møbler, lamper, tæpper, krukker med planter og andre produkter, deres placeringer og afstande skal justeres, når indretningen skal realiseres i det virkelige liv.

Man kan ikke indrette noget bedre end ud fra den erfaring, man i forvejen har om at indrette.
Selv når vi skal flytte til et nyt sted, er vi tilbøjelige til at placere tingene stort på samme måde, som vi plejer. For at få nye idéer til at placere møbler kan vi på forhånd tegne linjer, mønstre eller former ind på et antal planer som benspænd for, hvordan vi møblerer. Stregerne bruges som hjælpelinjer til at placere møbler anderledes.
Det fører ikke nødvendigvis til fantastiske indretningsløsninger, men tvinger hjernen ud i andre cirkler, hvor detaljer kan vise sig at være bedre løsninger. Idéerne kan vurderes, sammenlignes og kombineres til endnu flere nye idéer.

En plan viser indretningen i to dimensioner. Vil vi have en bedre fornemmelse, kan vi bygge en skala-model.