Farver, Indretning

LYSERØD ROSA PINK

Lyserød er en blanding af magenta og hvid.
Farven blev registreret i det 17 århundrede til at beskrive bleg-røde blomster. I 1700-tallet var det ganske almindeligt at se unge mænd spankulere omkring i lyserøde silkedragter pyntet med blomstret broderi.

Modsat opleves ren magenta og pink som voldsomt påtrængende, dramatisk, sofistikeret, saftig og lidenskabelig som kirsebær og rødvin, den farve, som Johann Wolfgang von Goethe kaldte ’purpur’ og omtalte som den himmelske farve.

Lyserød betyder simpelthen ’lys rød’.

Koral, cherise, støvet rosa, pastel-lyserød, laksefarvet, endda grisefarvet og hudfarvet, travertin og fersken, lys cyklamen, hvidlig skarlagen og cinnober betegnes alle som hørende til lyserøde farver.
Ikke underligt, at det kan være svært at beskrive farven på den væg, man vil male.

Farven kan altså udover hvid og rød indeholde et stænk af blå eller gul eller beige.

Rosa og lyserød som rosa-kvarts-stenen var i mange år anset som tøset, feminin, barnlig, mild, venlig, beroligende, romantisk, sofistikeret, sød og stærk i sin omsorgsfulde ømhed og blidhed.

At ’svæve på en lyserød sky’ beskriver den salige, lykkebringende og ’rosenrøde’ glædes-tilstand, man er i, når man forelskes eller beruses af et frydefuldt øjeblik.
I England beskriver begrebet ’in the pink’ mænd, der tager ud på jagt i pink jakker. De er altså oppe på hesten og pink er derfor forbundet med handlekraftighed.


Perle-grå kan være en naturlig neutral partner til en enkeltstående lyserød væg. Sammen med stænk af lys grøn, gul, lyngfarvet og lavendelblå i puder, stole og gardiner, kan et rum fremstå med en blød atmosfære af poetisk feminin fred.

Fra 1940 blev rosa og lyseblå kendemærket i tøj til babypiger og babydrenge.
I 1950’erne blev lyserød betragtet som en tarvelig farve, som man kun klædte sig i, hvis man var billigt til salg.
Siden 1970’erne har utallige små-pigeværelser været fyldt med lyserød i mange nuancer på vægge, sengetøj, barbie-dukker, plastiklegetøj, sko og tøj.

I løbet af 2010’erne blev lyserød symbol på kvindekamp og frigørelse, ligesom det bestemt er blevet maskulint, at en mand iklæder sig en lyserød skjorte.

Akutafdelingen på Kolding Sygehus blev i 2017 udsmykket med masser af lyserød af billedkunstneren Kirstine Roepstorff, både i billeder, på døre, skranke mm.
Nogle kan lide det, andre overhovedet ikke.

Det lille loftsrum, indrettet som gæsterum, har vægge i en kølig bleg-lyserød og gardiner i en vandig akvarel-lavendel med små magenta-farvede blomster og prikker i lime og forårsgrøn. Det stribede sengetæppe i rosa og rosmaringrøn og det gamle mørkebrune lakerede trægulv binder alle øvrige farver sammen. Rummets atmosfære er rolig og hyggelig.

Det nordiske lys er blåligt og blåfarver derfor lyserøde farver til en sødladen rosa, der passer godt sammen med en blanding af violet, grå og brun, samt kølige pastel-violette og varme træsorter. Males væggene i et rum i en støvet og let lyserød (magenta + hvid med et lille stænk af sienna) vil den med de øvrige farver på inventar, tæpper og gardiner bibringe en delikat varme til rummet uden at være påtrængende.

En kølig let blålig rosa, – en hvidlig version af indisk rød, blev brugt på chaiseloner i Madame Recamiers værelse i Paris indrettet af formgiveren Berthault i 1798.
Det var højeste mode på det tidspunkt.
Farven er her omgivet af en creme-agtig orange, lyse violette væg-draperier i silke og en rødbrun varm farve. Rummets samlede stemning er både elegant, sofistikeret og hyggelig.


I engelsk chintz, blomstrede tapeter og møbelbetræk indgår lyserød, rosa og nænsomme små stænk af stærk magenta sammen med forskellige nuancer af dæmpede grønne, salvie-grøn og støvede grøn-turkise. Denne sammensætning af grønlige og rosa farver havde sin oprindelse i 1700-tallets Indien og bredte sig til Europa.
Farvekombination blev igen populær i indretninger i 1920’erne og 1950’erne. Stemningen er generelt let og balanceret – med et fint feminint, næsten uskyldigt udtryk.
Også ren magenta indgår i den rosa-grønne kombination i 50’erne, magenta kaldes her for ‘cyklamen’.

Den bløde lyserøde, som vi finder i strandskaller og perler, indgår i skotskternede uldvarer sammen med varme kraprøde og sort-agtige grønne nuancer. Denne lyserøde synes at balancere de tunge indretninger i skotske borge og på slotte uden at være feminin. Snarere bibringer farven harmoni og ro til tunge rum.

Hvidligt lyserøde vægge er en fin baggrund i hendes store stuer for lysegule nuancer på inventar og tekstiler i æblegrøn, hvidlig turkis og violet. Den samlede farvepalet har fremkaldt en stemning af forår og tidlig sommer, selvom gårdens stuer er nordvendte.
Denne lyserøde nuance synes at tilføre stuerne varme og fredfyldthed, der understøttes af de store planter i terrakotta-farvede krukker hjembragt fra Grækenland.


Blandes en smule sort i den rosa farve, fjernes det søde og lette. Kombineres denne nuance i en palet med bronze-grøn, citrongul, støvet blågrøn, grøngul, grå og petroleums-blå kan man opnå en elegant maskulin stemning i en indretning – smagfuld uden at være dominerende.

Det skrånende loft i kirkerummet i Lystrup Kirke er malet i en svag rosa, der korresponderer med de rosa-farvede gotlandske kalksten på gulvet. Da de øvrige vægge er kalkhvide og orgelet står kulørstærkt i kraftige mørkeblå og violette farver, synes den rosa farve på gulv og loft at fylde rummet med fredfyldthed.
Lystrup Kirke er tegnet af Anders Bove, Arkitektgruppen Regnbuen i 1989.

Lyserød siges at have en beroligende energi, der på en stille måde fjerner al negativitet fra kroppen. Selvom rød med sin langsomme vibration repræsenterer jord og jordforbindelse, hører lyserød til hjertet, som har elektromagnetiske svingninger som farven grøn. Lyserød vibrerer af ukendte årsager med samme frekvens som grøn og skulle forstærke de samme egenskaber: kærlighed, blidhed, ømhed, fred og healing.
Der er lavet forsøg med at male vægge i fængsler for meget farlige aggressive fanger lyserøde, men effekten at bringe ro på har vist sig at være kortvarig.