Essentielt for den japanske æstetik er et koncept kaldet ’MA’ (udtales maaah): det rene betydningsfulde og faktiske tomrum mellem alle ”ting”.
Med et komplet fravær af rod, er ’MA’ et rum, hvor noget kan begynde, udvikle sig og blive meningsfuldt.
’MA’ er tomheden fuld af muligheder, et løfte der endnu ikke er opfyldt, modtaget eller født.

Fra ’MA’ kan vi følge, skabe og forme noget dybt og meningsfuldt.
Noget holdbart og attraktivt.

’MA’ er en volumen af ingenting, en pause imellem noget (kort eller lang, så længe det varer).

Hvis vi virkelig vil have bæredygtig vækst, er MA en nødvendighed for nye holdbare måder at agere og opføre os på, som skal udvikles indefra og fra (mellem)rummet imellem os.

I indretning arbejder vi konkret med ’MA’ som rum mellem grupper af møbler, mellem de enkelte møbler, rum inkluderet i hvert enkelt møbels design, samt rum og plads i alle tre dimensioner mellem det omgivende rum og inventar: ’MA’ er der, hvor mennesker kan udfolde/udtrykke sig, udvikle noget og bevæge sig, starte noget, opdage noget.
’MA’ er mere vigtigt i indretningen end møbler, mere vigtigt end stil. Det kan være rum-i-rum, endda større rumligheder midt i det hele eller små nicher, man kan kravle ind i langs vægge og i hjørner. Det kan være pladser og mellemrum.

’MA’ er også de volumener, der skaber balance og skønhed i den måde møbleringen er organiseret på: med en æstetisk omhu, og hvor møblerne ikke er på hjul og roder rundt på alle leder og kanter.

’MA’ er måden, hvorpå alle objekter i indretningen sammen med rummet i sig selv fremtræder som et fælles smukt hele: en samlet atmosfære, der kan fremme nænsom optræden, ansvarlighed og omhu i det liv, vi lever og hvordan vi arbejder.

’MA’ er også balancen mellem forskellige grader af lys og mørkeheder i samspil med møblering og rum.
’MA’ kan både være i mørke eller lyset på en scene med dunkelhed omkring. ’MA’ balancerer kulører og det farveløse, det massive og det transparente.

’MA’ fordrer opmærksomhed på det, vi gør.
Bevidsthed og nærvær.
Konceptet bruges også i klassisk japansk dans, som ”en tom tid” – en slags venten mellem én dansers bevægelse og en anden dansers.
Det sikrer ikke blot skønhed i den fælles dans, men også tilhørernes fulde opmærksomhed på den enkelte danser og hver eneste bevægelse.

’MA’ er et princip, der kan bruges som forudsætning for at skabe smukke rum til en bæredygtig fremtid for mennesker.