”Først skaber vi husene, – så skaber de os” citat Winston Churchill
“People protect what they love”, cit.: Celine Cousteau (worldgoal 11)

Uanset om vi er bevidste om det eller ej, så forholder vi os til de rum, vi bor og arbejder i.
Vi synes noget og føler noget.
Hvert rums volumen, lofthøjden, måden man kommer ind og går ud på, dagslysforhold, rummets farver, mønstre, møblering og belysning – ALT i en indretning har betydning for, hvad vi oplever. Om vi synes, at et rum fungerer i praksis og om stemningen og stilen tiltaler os.

Arkitekter, kunstnere og designere har i umindelige tider beskæftiget sig med, hvordan `det sublime rum` skulle se ud. Stilperioder har stået for teorier og principper for, hvordan rum skulle skabes og indrettes. Hurtigere skiftende modetendenser har gennem tiderne dikteret, hvordan adel og pøbel, rig og fattig, erhvervsliv og private mennesker har indrettet deres rum og huse – ikke altid til fornøjelse for dem, der beskæftiger sig med det professionelt.

Findes der et sublimt rum? Som ALLE mennesker kan lide og måske ligefrem imponeres over? Er der ganske bestemte farver, mønstre, lyde, dufte, overflader, lysforhold og principper for møblering, som sikrer at alle mennesker trives, falder til ro, bliver effektive, lærer noget, bliver raske, i bedre humør, producerer mere, taler bedre sammen, føler sig hjemme eller betydningsfulde osv.?
Der er ingen forskning, der beviser det, selvom vi alle har oplevet rum, der synes særligt vidunderlige og vedkommende – og andre rum vi oplever som uendeligt ligegyldige.

Taj Mahal og Alhambras interiør berører uden tvivl alle mennesker: begge er de overdådige i sansebombadement og har en næsten paradisisk skønhed i kombinationen af meget enkel geometri og stor udsmykningsrigdom. Som kontrast hertil vil nok også alle mennesker opleve Albert Speer`s Rigskancelli i Berlin som stærkt undertrykkende – et monumentalt nyklassicistisk bygningsværk, der skulle manifestere nazismens totalitære magt og styrke. Og gør det.

I vores daglige liv oplever vi masser af rum på arbejdspladser, institutioner og i boliger, der synes nærmest intetsigende, selvom vi har sørget for, at de praktiske funktioner er til stede på en effektiv måde. Det er rum med indretninger, der bare ikke siger os noget.

Det er omhyggelighed i indretningsprocessen, der gør en forskel. Når vi er omhyggelige med at afstemme farver, former, mønstre, forløb og størrelser og med at få klarlagt, hvordan et rum skal bruges og af hvem, – kan vi skabe rum, der både er funktionsdygtige og stemningsfulde. Rum, der ikke tiltaler alle mennesker, men virker lige præcist for dem og til det formål, rummet indrettes til. Vi skal gøre os umage.

Vi har brug for rum til at være alene, rum til at være sammen. Rum til hvile og rum til aktivitet. Rum til mad og dufte og frodighed, til kreativitet og stilstand, til koncentration og pauser. Vi har brug for huler, vi kan gemme os i og store højloftede sale til badutspring, skrig, teater og fest. Afstressende rum og livgivende rum. Smukke delikate rum – og rum, hvor vi må svine og spilde. Rum til opbevaring og rum til intimitet. Vi har brug for uderum og inderum, og sanselige rum med poesi. Mellemrum og spændende gangforløb. Tankerum og digitale rum og oaser. Vi har brug for rum, der er dedicerede til helt bestemte oplevelser og gøremål.

Vi skal sætte krav til, hvad vores rum skal ”gøre ved os” – ikke blot forlade os på tidens trend, modeord, forhandlere og designere. Tendensen lige nu er minimalistiske boliger og arbejdspladser med fleksible multirum, hvor vi kan rulle rundt med møblerne, hele tiden er sammen og derfor hele tiden er på. Tendensen er både en spejling af den teknologiske udviklings hast: der kommer hele tiden nyt, som jeg måske hellere vil have, og et billede på en rastløs tid med fart på og hvor alle relationer i venskaber, familie, kultur er i opbrud og kan fravælges og udskiftes.

Udfordringen er at skabe smukke rum, der kan klare forandringer, som vi endnu ikke kender, – men hvor vi uanset føler os godt tilpas på en tilsigtet måde: synker hen i ro og fred, bliver opløftede, føler os afslappede på en hjemlig måde eller inspirerede til bestemte aktiviteter. For at en indretning reelt får værdi for os, er det nemlig ikke nok, at vi kan udfolde et utal af praktiske funktioner i rummet. Det er heller ikke nok blot overfladisk at mærke, hvilke farver, fladskærme og møbler, vi lige umiddelbart kan lide eller ikke kan lide – og fylde det ind i indretningen.

Som eksempel på et redskab til at sikre, at en ny indretning bliver meningsfuld og vedkommende, kan vi analysere, hvad vi ser og mærker i rum, som vi kender i forvejen, – rummenes farver, lys, måden man ankommer på, materialernes karakter, inventarets størrelser, afstande mellem møblerne osv.:

Hvor er der tæthed og afstand i møbleringen og hvordan oplever jeg det? Hvad ser jeg fra forskellige vinkler, når jeg sidder, ligger, står og kommer gående? Hvilke lyde er der i rummet, når jeg taler og bevæger mig rundt? Hvor i rummet er der lys, og hvor er der mørke? Er lyset varmt, koldt, stærkt, svagt? Hvilke farver er der i rummet? Hvordan adskiller farverne sig fra hinanden? Hvad betyder særlig meget i rummet, for at jeg kan lide at være der? Er der noget i rummet, der sætter følelser, fornemmelser og tanker i gang om noget helt andet? Hvad betyder rummets udsmykninger for min oplevelse? Hvordan vil jeg beskrive rummets udsmykninger, mønstre og rytmer? Hvordan vil jeg bevæge mig rundt?

Det er spørgsmål som kan være med til at gøre os bevidste om sammenhængen mellem det, der konkret udgør indretningen – og hvordan vi har det. Analyse og refleksion af noget eksisterende gør os mere bevidste om hvilke fysiske virkemidler, vi vil bruge i indretningen. Ny teknologi giver muligheder for, at levende billeder, lyde, dufte og bevægeligt lys kan tilføre immaterielle virkninger til den traditionelle fysiske indretning.

Relation mellem menneske og rum handler om, hvordan mennesker agerer i og forholder sig til rumlige sammenhænge – i indretninger og i livet på kloden. Det handler om vores sanselighed, åbenhed og nærvær der, hvor vi er. Hvordan vi forbinder os til eller adskiller os fra rum og rumlighed –  hvad rumligheder får os til at føle og mærke. Hvordan vi trives.

“Build cities for people – measured for people”
cit.: Jan Gehl (worldgoal 11)

LÆS OGSÅ: Rum med menneskelig bæredygtighed
LÆS OGSÅ: Hvad er rum?
LÆS OGSÅ: Krop og rum
LÆS OGSÅ: Sanser og Rum