“Det er afgørende for folks trivsel, at de har en ordentlig bolig” – Københavns Borgerrepræsentation 1992

Ingen vil bo grimt. Ingen kan holde ud at arbejde grimme steder. Grimme steder og grimme rum får os til at opføre os grimt. Føle at vi er mindre værd.
Grimme sjælløse omgivelser fremmer forråelse og ligegyldighed.

Det handler ikke om smag, men om hvor indfølende og omhyggeligt hvert sted indrettes, og om vi selv har indflydelse på indretningens funktioner og stemning.
Vores liv skal være behageligt og trygt, så vi kan slappe af og klare de udfordringer, livet bringer. Et liv i anspændthed fører til stress. Vi har brug for rum, rammer og ritualer, som manifesterer, hvordan vi lever, og som gør livet lettere.

Vi vil selv bestemme, hvordan vi skal bo. Vi vil frit kunne bevæge os, sidde, ligge, slænge, sige hvad vi tænker og tror på, flyde ud og ind af fællesskaber. Der skal være rum og tid for at være social, semi-social, intim og alene. Der skal være plads til aktivitet og plads til fred.
Vi skal kunne være naturlige – bare os selv, med hvad det nu indebærer af op og nedture. På arbejdspladser skal være plads til diversitet og individuel udvikling. Naturlighed er at følge den spænding og afspænding, der sker af sig selv.

TRIVSEL: Velvære, velbefindende, behag, nydelse, tryghed, sikkerhed – har med livskvalitet at gøre.
Trivsel handler om et menneskes subjektive opfattelse af egen situation – om den er holdbar, livsbekræftende, livgivende og mentalt sund.“Føler jeg mig generelt  tryg og tilpas, der hvor jeg er?”

Trivsel er en upræcis betegnelse for at have det godt. WHO’s sundhedsbegreb definerer det som ‘højst muligt fysisk, psykisk og socialt velvære’.

Vi identificerer os selv ud fra vores nærmeste biotop: af græsk ”liv” + topos ”sted”. Biotop er en rumligt afgrænset, mindre enhed af et økosystem, hvor de ydre vilkår (klima, jordbund osv.) sætter grænserne.

I menneskers liv, kan biotopen siges at være de fysiske rammers forhold.
Størrelse, volumen, afstande, materialer, stemning og stiludtryk afgrænser og giver muligheder for, hvordan vi kan leve vores dagligdag med andre mennesker, – derhjemme, på arbejde, i byen, landsbyen, lokalområdet.
Vi skaber følelsesmæssige og kulturelle rum imellem os, intimitet, sammenhold og fælles ånd, ligesom vi præger og lader os påvirke af, hvordan rum omkring os er indrettet, farvesat og udsmykket.

“Vores væren er en rumlig tilstedeværelse i verden (ikke adskilt fra den): – et kropsligt sansende nærvær af stemninger og atmosfærer, indefra og udefra.
Vi bevæger sindet ved at forstå med kroppen” – Peter Sloterdijk, filosof

Vi har taget de første skridt ind i helhedsparadigmet, der repræsenterer globalitet, som er en verdensomspændende opfattelse af, at der er kontakt mellem alle mennesker, og at sammenhænge går på tværs af verdensdelene.
For mange kan ”hele verden” synes at være uoverskuelig og kompleks. Og det er den. Vi prøver at integrere FN´s verdensmål i dagligdagen, tage ansvar for det alt sammen og os alle. En stor opgave, som også får os til at søge indad og kigge nærmere på vores helt nære liv og rum.

De basale universelle værdier kommer frem på bordet: hvad er det vigtigste og mest meningsfulde for mig og mine? Hvad er det for en iltmaske, jeg skal tage på først, så jeg fra mig selv kan bidrage til hvad andre og resten af verden har brug for?
Hvordan kan jeg bære?

Trivsel har med omsorg og anerkendelse at gøre: bliver jeg mødt og anerkendt, som den jeg er?
Selvomsorg og nænsom kærlig anerkendelse af én selv er fundamental for, at et menneske kan trives.

Vi er fyldt med spejlneuroner og spejler os selv i hinanden og i omgivelserne. Det er en konstant frem- og tilbage-afsøgning: er der fare på færde – eller er der velbehag og nydelse? Er omgivelserne overskuelige, velkendte, rodede, beskidte, under forandring eller fredfyldte?
Vi identificerer os med de omgivelser, hvor vi tilbringer meget tid, i hjemmet, på arbejdspladsen, i lokalområdet: jeg-er-sådan-en-der-bor-og-hører-til-her.

Det kan både være befriende og skræmmende at forlade det kendte, f.eks. på en ferie til et andet land eller måske blot besøg i et ukendt nabolag, hvor omgivelserne fremtræder anderledes og koderne for, hvordan man opfører sig er ukendte. Det er ofte først, når vi træder ud af vores komfortzone, at vi opdager, hvad vi er vant til og hvordan vi agerer med automatik i den tro, at alle andre har det som os.

Hvis vi ikke føler os tilpas et sted, prøver vi enten at undertrykke os selv i frygt for at være udenfor, forkert eller alene, eller vi prøver at ændre omgivelserne ved at bringe vores egne favoritter ind. Eller vi flygter til andre zoner, der spejler os på en mere velkendt og behagelig måde.

”I love the idea of finding something that is different, that has a story and mission”, Liya Kebede, founder of Lemlem (worldgoal 12)

Atmosfæren i et rum, i en kultur, inde i i os selv og imellem os er skabt af interaktionen mellem det alt sammen.
Vi kender det fra to ens indrettede klasselokaler, hvor nogle uvorne unger får spredt utryghed og frygt i det ene rum, mens der i det andet rum hersker fred og idyl. Atmosfæren skabt af det mellemmenneskelige har indflydelse på, hvordan eleverne oplever rummet og hvordan de behandler omgivelserne med omsorg eller ligegyldighed.
Bringes eleverne til omgivelser, der er indrettet fuldstændig anderledes, opfører de sig også anderledes.

Især på arbejdspladser, hvor man arbejder med sårbare og syge mennesker, er det overordentligt vigtigt, at omgivelserne er indrettet med omhu, så de udtrykker stemninger af fred, harmoni og skønhed.

Indretning af vores egne hjem er af den allerstørste betydning for os. For at vi trives skal der være balance mellem oplevelsen af
1. Frihed: at vi som autonome væsener kan gøre og udfolde præcist, hvad vi som enkeltindivider har brug for i vores eget hjem.
2. Tryghed: at møbler og genstande er placeret efter koder og principper, så vi føler os hjemme og afslappede.
3. Skønhed: at farver, lys, overfladers strukturer, komposition af møblering og hvert rums iboende karakter appellerer til sjæl og sind – berører og behager os.
4. Sanselighed: at stoflighed/det taktile stimulerer os kropsligt: lyde, luft, dufte, visuelle overraskelser og variation overfladers strukturer: blødt, glat, ru, nubret, lådden, fast, hård, elastisk, transparent, tungt, let, lyst, massivt, sprødt, mørkt, varmt, køligt osv.
5. Ånd: at hvert rums stemning vækker noget dybere og meningsfuldt, udtrykker noget magisk, eventyrligt, lyrisk, følsomt, åndrigt, filosofisk, kunstnerisk og bevægende.

Stemning vil fremover være langt vigtigere end stil.
Fremtidens indretninger ind i helhedsparadigmet bliver ”mode-løse” eller snarere mangfoldige. Vi vil mærke efter i hjertet, om de ting og de farver vi omgiver os med, virkelig betyder noget for os. Det, vi holder af, passer vi nemlig på; ting skal holde meget længe, brug-og-smid-kulturen er blevet pinlig.

Stemninger vil udtrykke fortællinger og følelsesfornemmelser – eller være med til at bygge en historie om et levende liv, der kan holde. Stemninger, der fremmer følelser af, at vi hører til her, hvor vi bor og arbejder, i forbundethed med kloden og hinanden.

Ligesom farver er en vigtig del af et billede, bliver farver en vigtig del af rum.
Farver og udsmykning bliver basis for at stemninger med hjemlighed, livlighed eller poetiske huler med hygge og hjertevarme vil gro frem på et utal af måder, suppleret med nuancer i træ, sten, planter og tekstiler.

Der vil komme historiefyldte scenografiske udtryk, hjemmelavede sammensatte boheme-omgivelser med genbrugsting, indendørs jungler og orangeri-lignende oaser mellem ude og inde, efterligninger af fortidens slotte, traditionelle indretninger tilsat nye farver efter sortering og oprydning.
Naturen vil bevæge sig ind i husene og husene vil tilpasse sig den vilde natur og efterligne lokale organiske forløb, der skaber nyt liv.

Kodeord: kvalitet – skønhed – liv – omhu

Minimalismens grafiske hvid-grå-sorte er YT. Den er udtryk for en lang periode med materiel vækst, hvor mange af os har haft råd til at købe næsten hvad som helst og løbende skifte ud til hvad som helst. Vi har løbet meget stærkt i hamsterhjulet og flere har derfor haft råd. Indtil vi blev syge og opdagede, at vi havde hjemve, når vi var hjemme.
Det sort-hvide repræsenterer en tid, hvor mennesker betragtes som varer og meget tingsliggøres, fordi det skal tælles, måles og vejes.

Nogle gennemgår kældre og lofter for at se, hvad der kunne give glæde for en selv eller andre, evt. kan møbler opfriskes med nye farver, betræk, slibning og rengøring.
Andre sparer op, indtil der er råd til at købe drømmedesignet i høj kvalitet, som helst skulle vare resten af livet – og længere.

Atter andre vil søge tilbage til de gamle kulturer, indrette og farvesætte efter en forgangen tid eller fordybe sig i det eksotiske fra et land, der ikke længere synes at være så langt væk.
Der vil hos nogen være en tendens til at tro, at malermestre og håndværkere gjorde det bedre i gamle dage. Slotte og herregårde vil blive besøgt og undersøgt og endnu engang vil magtens kulører blive efterlignet. Alle produkters liv vil fremover have et gennemsigtigt livsforløb , der indgår i naturens cyklus.

Målet er, at vi trives. Trives i den forstand, at vi kan være levende tilstede og udfolde os frit.
Naturen og kunsten bliver inspirationen til indretningers udsmykninger, farvekombinationer og variationer i former og overfladestrukturer.